Morgenkoret i Spørring Folkeskov – Fuglenes Dag

DOF Østjylland, Aarhus Kommune
SøNDAG 28. MAJ 2023
 KL. 06:00 - 08:00
 Fugletur/Begyndertur/Offentlig tur

Spørring Folkeskov blev anlagt i foråret 2021 på markerne omkring Spørring Grusgrav som et resultat af TV2 og Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ”Danmark planter træer”. Der blev plantet ca. 13 ha skov og lavet et stisystem, der gør det er let at færdes i området. Nyplantningen har fået navnet ”Spørring Folkeskov”. I slutningen af 2022 har Aarhus Kommune købt den resterende del af grusgraven, hvor de forventer at bevare de næringsfattige naturtyper til gavn for biodiversiteten.

Vi vil gå en tur gennem både dele af den nyplantede skov og dele af den tidligere grusgrav. Undervejs vil vi se og lytte efter områdets mange småfugle, der er mest aktive de første timer efter solopgang. Hvis vi er heldige, ser vi måske også nogen af områdets rovfugle, pattedyr og insekter undervejs.

Praktiske oplysninger: Turen foregår i delvist kuperet terræn. Solidt fodtøj tilrådes. Medbring gerne kikkert.

TILMELDING 

Ingen tilmelding



TURLEDER Niels Kristian Bech Jensen, 2982 9371 (nkbj1970[a]hotmail.com)

KONTAKT Niels Kristian Bech Jensen, 2982 9371 (nkbj1970[a]hotmail.com)

MØDESTED 

P-pladsen ved Spørring Folkeskov. Kør ind ved Randersvej 591 og fortsæt til enden af grusvejen.



GPS 56.2996, 10.1368
SE STORT KORT