Amager Fælled

DOF København, Københavns Kommune
SøNDAG 7. MAJ 2023
 KL. 10:00 - 12:30
 Fugletur

Som mange af jer kan se starter dagens tur et helt nyt sted og som i vil konstatere er ruten i den vest- og centrale del af fælleden også helt ny. Dette skyldes kommunens ødelæggelser af de tre bedste fugleområder i den øst- og sydlige del af Amager Fælled - Med den nye rute skal jeg gøre alt hvad der står i min magt for at det lykkes at vi får nogle gode fugleoplevelser.
På turen koncentrerer vi os om at lære, lytte og nyde fuglenes sang der for alvor starter nu og kulminerer i slutningen af maj måned. Ud over de langdistancetrækkende sangfugle der med sikkerhed er ankommet til fælleden som: Løvsanger, Gærdesanger og Rørsanger. Har vi nu mulighed for at lytte efter arter som: Havesanger, Gøg og Nattergal, samt med lidt held Gulbug og Græshoppesanger.
Endvidere ser vi efter ænder, lappedykkere, svaler, mursejler og rovfugle.

 

TILMELDING 

Ingen



TURLEDER Troels M. Krogh , ()

KONTAKT Troels M. Krogh , 30 20 91 17

MØDESTED 

Hjørnet af Artillerivej og Rundholtsvej (Busstoppested og P-plads lige ved)