Ørnens Dag ved Arresø 2023
Vi håber på strålende solskin og stort fremmøde, når Dansk Ornitologisk Forening i Nordsjælland igen byder velkommen til at opleve de store vingefang på Ørnens Dag.
Ørnens Dag er i år søndag d. 26. februar kl. 10-14, og som sædvanlig foregår det på strandengen ved Pøleåens udløb i Arresø en god kilometer syd for Annisse.
Fra engen har vi et fint udsyn mod vest til Arresø og mod øst til Nejede Vesterskov, hvor havørnen har ynglet siden 2009.
Tilbage i 1980´erne var der ingen ynglende havørne i Danmark. I 2022 var der 161 ynglende havørnepar, der tilsammen fik 180 unger på vingerne, hvilket må siges at være en succeshistorie!
Hvis vi har en lidt heldig dag, ser vi havørne, og der er god mulighed for også at se andre rovfugle samt gæs, ænder og småfugle.
Medbring gerne en kikkert, og hvis I ikke har en, har vi nogle, I kan låne
Vi tænder også et bål så medbring gerne pølser, snobrød eller andet til at lave over bålet.
Børnefamilier er meget velkomne, og arrangementet er selvfølgelig gratis og uden tilmelding.
Skulle det mod al forventning ikke blive solskin, men regn og rusk så husk:
Der findes ikke dårligt vejr, der findes kun forkerte klæ´r.
Vi glæder os til at se jer!
TILMELDINGIngen
KONTAKT Carsten Michael Jørgensen, 29 80 92 84
MØDESTED
Pøleåens udløb i Arresø en god kilometer syd for Annisse.
GPS 55.9705, 12.1858
SE STORT KORT