ØRNEKLUBBEN: Fuglesafari på Blåvand Fuglestation

Ørneklubben, Varde Kommune
LøRDAG 25. MARTS 2023
 KL. 11:00 - 15:00
 Begyndertur/Event/Børn og unge

DOF’s Ørneklub har nu fornøjelsen af at invitere Ørneklubben samt en ledsager på en spændende fugledag ved Blåvand Fuglestation i Vestjylland, lørdag den 25. marts kl. 11-15:00. 

Arrangementet er åbent og gratis for alle interesserede børnefamilier! 

Hele herligheden foregår på og omkring Blåvand Fuglestation, hvor der hele tiden vil være nogle til at tage imod jer, hvis ikke I lige kan nå at ankomme til starttidspunktet kl. 11:00. 

Dagen begynder med en lille velkomst, hvorefter vi tager ud og kigger på fuglene, den særlige natur og vilde strand, som ligger lige foran Blåvand Fuglestation. Udover de spektakulære trækfugle, er området et godt sted for rastende småfugle. De yderste buske langs kysten er fx gode at tjekke igennem for sjove sibiriske småfugle. 

Når vi har undersøgt stranden bevæger vi os tilbage til fuglestationen, hvor man kan deltage i ringmærkning, fuglespil, bålhygge og flere andre fuglefaciliteter, som stedet rummer med sin naturskole. Der vil desuden være mulighed for at komme op i det nærliggende fugletårn, som byder på en fantastisk udsigt. Det koster 75 kr. for voksne for en billet til fyrtårnet gratis for børnene. 

Husk at tage en varm jakke og praktisk fodtøj på.

Ørneklubben medbringer teleskop og lånekikkerter til børnene, men medbring gerne egen kikkert og evt. kamera, da vi ikke har nok til alle. Ørneklubben sørger også for varm kakao, kaffe og lidt lækkert, som kan laves over bålet. 

Vi glæder os til at se jer ved et af Danmarks vestligste punkter! 

TILMELDING 

For at deltage skal man være mellem 6 og 12 år og medlem af Ørneklubben. Er jeres barn/barnebarn ikke det, kan det ske nemt på ørneklubben.dk. Der må maks deltage én voksen ledsager pr. barn.

Selve tilmeldingen foregår pr. mail til dof@dof.dk, hvor I bedes skrive ”Ørneklubben på Blåvand Fuglestation” i emnefeltet, og i selve mailen: navnet på medlemmet af Ørneklubben, navnet på den/de voksne deltagere samt en mail og tlf. nr. herpå.

Der er begrænsning på antallet af deltagere, så I er først sikret en plads, når vi bekræfter jeres tilmelding pr. mail.



KONTAKT Jakob B. Frederiksen, 27200553 (jbf@dof.dk) og Adam Sahl, (ass@dof.dk)

MØDESTED 

Arrangementet finder sted på Blåvand Fuglestation med adressen: Fyrvej 81, 6857 Blåvand. 

Du kommer til Blåvand Fuglestation ved at følge Fyrvej mod vest ud af Blåvand. Parker på den store p-plads og gå ned til huset.