DOFung Efterårslejr i Blåvand

DOFung, Varde Kommune
MANDAG 17. - SøNDAG. 23 OKTOBER 2022
 
 Fugletur/Begyndertur/Heldagstur/Event/Børn og unge

DOFung vil endnu engang indtage Blåvand i uge 42, og vi glæder os helt vildt!

Er du mellem 12 og 29 år, medlem af DOF og fri i efterårsferien, d. 17. til 23. oktober, kan du opleve det fede efterårstræk med en masse andre unge fugleinteressede.

Turen vil være spækket med de fedeste fugle, bjergtagende natur, intenst nørderi både for begyndere og erfarne, og vildt hyggeligt samvær! I samme periode afholder DOF's Feltudvalg det store Felttræf i Blåvand. Og der er da gode grunde til, at det lige er denne skare af fuglefolk vi slutter os til. I felttræf-området er der altid gode chancer for masser af forskellige arter på efterårstræk. Tidligere er der fundet hits som Amerikansk og Asiatisk Fløjlsand, Amerikansk Sortand, Brilleand, Steppehøg, Thorshane, Rosenstær, Ørkenstenpikker, Nonnestenpikker, Tajgapiber, Blåstjert, Hvidbrynet Løvsanger, Schwarz’ løvsanger, Fuglekongesanger, og masser af fede havfugle. Der er derfor lagt op til en forrygende uge! 

Vi kommer alle til at bo sammen på Blåvandgård, hvorfra vi vil cykle rundt til forskellige lokaliteter i området. Også fuglestationen er noget vi vanligt slår et smut forbi for at sige hej til gamle og nye ansigter, overraskelser fra ringmærkningen og aftenarrangementer. 


Vi glæder os til at se jer! 

Fuglehilsner fra turlederne Simon, Rasmus, Joshua, Nina & Amanda

TILMELDING 

Send en mail til DOFUNG@dof.dk med oplysninger om navn, medlemsnummer, alder, telefonnummer, om du er studerende og valg af transport (både ud og hjem).
Der er mulighed for at følges med turledere fra Københavns Hovedbanegård til Blåvand og hjem igen. Alternativt finder man selv transport til Blåvand. 

Prisen for turen er 1200 kroner. Dette indebærer transport, leje af cykel, kost og logi. Et depositum på 600 kroner bedes i første omgang betales med bankoverførsel til reg.nr. 8401 og kontonr. 1043118 med teksten: “Navn” + DOF UNG 

Frist for tilmelding til turen er den 30. september 



PRIS 1200 kr.

KONTAKT Amanda Johannisson, 41287500 (amj@dof.dk) og DOFung, (dofung@dof.dk)

MØDESTED 

Deltaljer om mødested og tid følger i deltagerbrev efter tilmeldingsfrist.