ØRNEKLUBBEN: Ringmærkning på CES Vestamager
Oplev fuglene helt tæt på, når Ørneklubben d. 4/9 tager til Vestamager for at se ringmærkning!
På turen kan vi forvente at finde fugle som fx. musvit, blåmejse, gærdesmutte, løvsanger, gransanger og andre overraskelser. Det er trods alt ved at være træksæson, så der kan godt dukke lidt af hvert op.
Vi starter kl 8.00, så vær der meget gerne lidt før. Fuglene er første prioritet, og de må ikke hænge for længe.
Vi forventer at gå 2-3 runder i området, hvilket bliver omtrent 3 km.
Afhængigt af vejret skal I huske at have fornuftigt tøj med. Hvis det er vådt er det rigtig smart at tage vandtætte sko på. Der kan være fugtigt om morgenen, og siden solen står senere op, vil der også gå længere tid før det høje våde græs er tørt. Regntøj kan derfor også være rart at medbringe. Som turens guide Amanda plejer at sige, så er det den fornuftige påklædning, som kan gøre hele forskellen for oplevelsen. Myggespray og flåtspray kan også anbefales :)
Vi glæder os til at se jer derude!
#Ørneklubben
TILMELDING
I tilmelder jer turen ved at skrive til dof@dof.dk med navnet på jeres ørneunge samt hans/hendes medlemsnummer.
Er jeres barn/barnebarn endnu ikke medlem, så klik jer ind og tilmeld ham/hende på: www.ørneklubben.dk.
TURLEDER Amanda Johannison, ()
KONTAKT Amanda Johannison, 41 28 75 00
MØDESTED
Vi mødes ved CES Vestamager (Nordre Klapper, Kalvebod Fælled).
Man kommer til mødestedet, hvis man følger Fasanskovvej mod vest fra Kanonvej. På et tidspunkt passerer man en brønd på venstre side af stien, hvorefter vejen svinger til højre et stykke længere fremme. Lige i svinget står turens guider klar.
Koordinaterne er 55.625679,12.550960.