DOF UNG Sommerlejr i Blåvand

DOF Vestjylland, DOF UNG, Varde Kommune
MANDAG 18. - FREDAG. 22 JULI 2022
 
 Fugletur/Begyndertur/Heldagstur/Børn og unge

Som noget nyt prøver DOF UNG en chill, lækker sommerferietur til Danmarks vestligste punkt, hvor vi går efter at se nogle vilde vadere trække i strandkanten  og lufte resortskjorten 

Så er du mellem 12 og 29 år, så meld dig til turen og se på fugle med andre unge fuglekiggere!

Du kommer til at opleve det legendariske vadefugletræk, når højarktiske arter som Lille Kobbersneppe, Islandsk Ryle og andre smukke fugle skyder igennem på deres træk sydpå. Vi tager fem dage, hvor vi skal terpe kendetegn på vadefugle, se på træk, gå ture langs stranden og i mosen, og selvfølgelig hygge mega meget!

Turen ligger d. 18-22. juli  hvor vi bor på Blåvand Fuglestation, som ligger perfekt placeret til at tage ud på Hukket om morgenen og rundt i området om eftermiddagen! Turen foregår helt på gå-ben, så det er bare at have de gode sko med 

Udover de talrige arter som Almindelig Ryle, så kan man også altid være heldig med de mere fåtallige arter som Krumnæbbet Ryle, Dværgryle, og måske der kommer en sjældenhed i form af en Hvidbrystet Præstekrave, eller måske en Odinshane, hvem ved?!?!?

Faktum Vadefugletræk er det allerfedeste  Når alle de flotte røde vadere trækker igennem, så vil man ikke sidde hjemme på sofaen med sin koldskål, så vil man selvfølgelig sidde ude på Hukket med teleskop og kikkert   sammen med andre unge birders!

Tilmelding sker ved at skrive til dofung@dof.dk med dit navn, medlemsnummer, alder og telefonnummer og kontaktperson, hvis du er under 18 år.

Prisen for turen er 800 kroner. Det er med transport (hvis du følges med en turleder i det offentlige), mad (vi laver mad og spiser sammen) og overnatning på Blåvand Fuglestation.
Beløbet overfører du til reg.nr. 8401 og kontonr. 1043118 med teksten: “Navn” + DOF UNG

Frist for tilmelding til turen er mandag d. 4. juli 2022 
Der er plads til max 20 deltagere 

Vi glæder os til at se dig til lækker sommerferielejr!
Hilsner fra turlederne
Amanda, Emma, Philip, Rasmus, Joakim og Simon

Se desuen begivenheden på Facebook:https://fb.me/e/81Lbjda38

TILMELDING 

dofung@dof.dk (påkrævet), se ovenfor



PRIS 800 kr.

KONTAKT DOF UNG, - (dofung@dof.dk)

MØDESTED 

Se indbydelse ovenfor.