Ørnetur til Skåne sammen med Ungdomsskådarna
ØRNETUR TIL SKÅNE LØR. 26/3 - DOF UNG
Kan du huske udflugten til Skåne sammen med Ungdomsskådarna som blev aflyst for to år siden, på grund af pandemien?
Nu gør vi det!
Denne tur er en oplagt mulighed for at komme ud at opleve nogle af de bedste Skånske fuglelokaliteter med mulighed for at se nogle fede hav- og kongeørne, og hvad vi ellers støder på af fugle, vildsvin osv. Turen foregår i bus med stop ved de fedeste og mest aktuelle lokaliteter. Skulle en sjældenhed dukke op, tilrettelægger vi sandsynligvis turen efter denne også.
Som noget helt nyt kommer turen til at foregå i samarbejde med Birdlife Sveriges ungdomsafdeling og bliver en genial mulighed for at stifte nye fuglebekendtskaber på den anden side af sundet og måske endda få nogle ekstra svedige insider-tips til de allerbedste fugle-lokaliteter i vores naboland. Tjek dem ud på "Birdlifesverigeungdom" på Instagram eller se mere her: https://ungdomsskadarna.birdlife.se/
Hvis du ikke har en kikkert, så skriv det i din tilmelding, så tager vi en med til dig.
Turen er for børn og unge mellem 12-29 år plus en evt. ledsager. Meeeen vi er rimelig large hvis der er pladser til overs! Så tag chancen og prøv lykken med en tilmelding, selvom du er lidt for gammel til DOF UNG.
Der er afgang med bus fra Sjælør Station kl. 07:00, og vi forventer at være tilbage samme sted klokken ca. kl. 16.00.
Spørgsmål ang. turen må meget gerne sendes i en pm til DOF UNG på Facebook eller via mail.
Huskeliste:
- Pas eller anden gyldig legitimation
- Varmt, vindtæt og praktisk tøj/fodtøj
- Mad og drikke til hele dagen
Se desuden begivenhed på Facebook!
@DOF UNG er en del af @ Dansk Ornitologisk Forening/ BirdLife Danmark. Vi står for at arrangere årlige, landsdækkende lejre for folk i alderen 12- 29 år, som har interesse for fugle og natur.
Lejrene varer typisk mellem fire og otte dage. Når man er afsted, oplever man en masse socialt og får set mange både sjældne og almindelige fugle sammen med kompetente, unge ledere.
For at tilmelde dig skal du sende en mail til dofung@dof.dk med dit medlemsnr, navn, fødselsdato og tlf. nr. Herefter får du en bekræftende besked med informationer om betaling via enten bank eller MobilePay.
Prisen er 100kr. for medlemmer af dof og 200kr. for ikke-medlemmer. Prisen dækker bustur inkl. bro.
Se desuden begivnhed på Facebook!
PRIS 100 kr.
KONTAKT DOF UNG, - (dofung@dof.dk)
MØDESTED
Der er afgang med bus fra Sjælør Station kl. 07:00, og vi forventer at være tilbage samme sted klokken ca. kl. 16.00.
Spørgsmål ang. turen må meget gerne sendes i en pm til DOF UNG.