Tur til Vaserne med Ørneklubben
Denne dag inviterer tre unge kvinder fra DOF UNG på fugletur med Ørneklubben. Området er enormt fuglerigt og i rørskoven findes bl.a. blishøne, grønbenet rørhøne, en del vandrikser og småfugle som skægmejse, rørsanger og rørspurv. Duehøg har rede i skoven. De fleste almindelige skovfugle yngler i krattet og i løvskoven samt nogle lidt mere usædvanlige arter som kernebider, kortået træløber og ravn. Området er kendt for sine hulrugende fuglearter som har rede i de mange hule elletræer, for eksempel stor flagspætte, rødstjert og spætmejse og - som noget særligt - den sjældne lille flagspætte. På den afgræssede eng yngler vibe og dobbeltbekkasin samt engpiber.
Vi går en tur i området, og ser hvad vi møder.
TILMELDINGDer kræves ingen tilmelding.
KONTAKT Mads Oddershede, 33283807
MØDESTED
P-pladsen ved Fyrrebakken.