Fugletræk over Sydlangeland

Fugleværnsfonden, Langeland Kommune
SøNDAG 12. SEPTEMBER 2021
 KL. 10:00 - 15:00
 Fugletur/Reservattur

På Naturens Dag står Fugleværnsfondens lokale arbejdsgruppe klar i fugletårnet ved Gulstav Mose med kikkerter og teleskoper samt hjælp til artsbestemmelse af de mange fugle, man i denne tid kan opleve trække sydover mod varmere himmelstrøg. Rovfugletrækket er gået i gang, og især hvepsevågerne er aktive i denne periode, så mon ikke vi ser denne smukke rovfugl lægge vejen forbi fugletårnet?

Kl. 13.00 fortsætter turen ved P-pladsen ved Tryggelev Nor. I denne tid byder Tryggelev Nor på en masse vadefugle, ænder og rovfugle. Fiskeørnen kan ofte opleves styrtdykke efter fisk fra stor højde og ”det lille piskeris” – dværgfalken, ses ofte i lav højde over engene.

Læs mere om Fugleværnsfondens naturreservat Gulstav Mose her.

TILMELDING 

Ikke nødvendig.



TURLEDER Allan Gudio Nielsen, () og den frivillige arbejdsgruppe, ()

KONTAKT Allan Gudio Nielsen , 20890909

MØDESTED 

p-pladsen ved Gulstav Mose.