Rovfugletræk over Sydlangeland

Fugleværnsfonden, Langeland Kommune
SøNDAG 5. SEPTEMBER 2021
 KL. 10:00 - 15:00
 Fugletur/Reservattur

Fugleværnsfondens lokale arbejdsgruppe står klar i fugletårnet ved Gulstav Mose med kikkerter og teleskoper samt hjælp til artsbestemmelse af de mange fugle, man i denne tid kan opleve trække sydover mod varmere himmelstrøg. Rovfugletrækket er gået i gang, og især hvepsevågerne er aktive i denne periode, så mon ikke vi ser denne smukke rovfugl lægge vejen forbi fugletårnet?

Kl. 13.00 fortsætter turen ved P-pladsen ved Tryggelev Nor. I denne tid byder Tryggelev Nor på en masse vadefugle, ænder og rovfugle. Fiskeørnen kan ofte opleves styrtdykke efter fisk fra stor højde og ”det lille piskeris” – dværgfalken, ses ofte i lav højde over engene.

Læs mere om Fugleværnsfondens naturreservat Gulstav Mose her.

TILMELDING 

Ikke nødvendig.



TURLEDER den frivillige arbejdsgruppe, ()

KONTAKT Fugleværnsfonden, 3328 3839

MØDESTED 

Kl. 10.00 ved fugletårnet ved Gulstav Mose. Fra P-pladsen følges stien til Gulstav Vesterskov.

Kl. 13.00 ved P-pladsen i Tryggelev Nor.