Bavnehøj Fritidsområde (Nørre Vedby Grusgrav)

DOF Storstrøm, DOF Storstrøm og Guldborgsund Kommune, Guldborgsund Kommune
LøRDAG 13. JULI 2019
 KL. 09:30 - 13:00
 Fugletur/Begyndertur/Offentlig tur

Området er dels en aktiv grusgrav, dels et randområde udlagt til fritidsaktiviteter, som bliver forvaltet af Guldborgsund kommune. Her findes shelters og bålhytter samt en labyrint for børn og voksne. Floraen er særdeles afvekslende med mange sommerfugle og andre insekter, og søerne huser både fisk og frøer, som de mange fugle nyder godt af det meste af året. Vi kan håbe på at se Lille Præstekrave, der yngler her i grusgraven, og ofte er der et anseligt rovfugletræk over det højtliggende landskab.

Arbejdsgruppen har opsat ca. 50 fuglekasser til gavn for blåmejse, musvit, rødstjert, vendehals, stær, natugle og tårnfalk.

Der arbejdes på at få afgræsset noget af området med får, og der vil blive opsat bistader og ikke mindst få etableret en trappe til Bavnehøjen, som skulle være det højeste punkt på Falster.

Der er flere muligheder for at sidde og nyde kaffe eller lidt at spise, så tag det endelig med. Solidt fodtøj og kikkert anbefales. Det er gratis at deltage i turen.

TILMELDING 

Ingen



TURLEDER Benny Steinmejer, () og Hans Lind, ()

KONTAKT Benny Steinmejer, 25143939

MØDESTED 


P- pladsen ved info-hytten, Nørre Vedbyvej 13, 4840 Nr. Alslev.



GPS 54.9162, 11.8468
SE STORT KORT