Sommerlejr på Öland med DOF UNG
TAG MED DOF UNG TIL ÖLAND I SOMMERFERIEN
Mellem den 23. og 27. juli 2018 kan du - hvis du er mellem 12-27år - tage med DOF UNG til den svenske ø og fuglemekkaet, Öland. Med base på øens sydspids er der gode muligheder for at besøge flere lokaliteter med mange rastende fugle. Turens fokus vil være at se de gamle vadefugle i deres flotte yngledragter. På dette tidspunkt optræder vadefuglene i store mængder, inden de drager længere mod syd. Til at observere disse er sydspidsen af Öland ideel, da det er muligt at komme ganske tæt på de mange fugle, som fouragerer i opskyllet tang langs med den smalle kyst.
Prisen for turen er 1200,- kroner og den inkluderer transport, mad og overnatning. Hvis du har nogen spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Fotos af Magnus Hellström, Ottenby fågelstation og DOF UNG
TILMELDINGDu tilmelder dig senest den 1. juni ved at skrive en besked til os "DOF UNG" på facebook eller på dofung@dof.dk. I den forbindelse bedes du overføre et depositum på 600,- kroner til DOF UNG (reg. nr. 8401, konto nr. 1043118 eller MobilePay 88609) mærket ”Öland” og dit fulde navn.
PRIS 1200 kr.
TURLEDER Anders Nielsen, 22339661 (anders.odd@dof.dk) og Heidi Vibe, 61789979 ()
KONTAKT Anders Nielsen, 22339661 (anders.odd@dof.dk)
MØDESTED
Dette afhænger af, hvor deltagerne kommer fra osv.