Kursus i fuglespor

DOF Nordjylland, Rold Skov Gruppen, Rebild Kommune
TIRSDAG 28. AUGUST 2018
 KL. 19:00
 Kursus/Foredrag/møder

Fuglenes spor i naturen ved Verner Frandsen.

Ofte når vi snakker om fugle, så handler det om hvordan fuglene lyder eller ser ud. En fugletur har kun været god, hvis vi har set eller hørt enten mange fugle eller sjældne arter. Men der er en dimension mere – nemlig de spor som vores fjerede venner sætter i naturen. Nogle af dem kender vi måske allerede. F.eks. hvis der har været en Grønspætte i en myretue, kan det ses ved de mange huller, hvor spætten har gravet myrene ud. Men der er meget mere at komme efter.

Verner Frandsen fra Danmarks Jægerforbund kommer og gør os klogere på mange flere spor, såsom ædespor, fjer, æg – måske med hakkespor, reder, aftryk, ekskrementer og gylp, som har relation til fuglenes liv og adfærd.

Det bliver helt sikkert med en større dimension, at vi kigger fugle efter dette kursus.

Hvis du har effekter så som æg, uglegylp eller noget helt tredie, eller måske fotos af evt. spor, så må du meget gerne tage det med til kurset.

Kaffe og kage – kr. 25,- (husk gerne lige penge).

 

TILMELDING 

Ingen- bare mød op



KONTAKT Gitte Holm, 21 75 48 68

MØDESTED 

Skillingbro Naturskole, Røde Møllevej 17, 9520 Skørping



GPS 56.8272, 9.80998
SE STORT KORT