Sprøjte- og gødeforbud er et stort skridt i den rigtige retning

torsdag 30. april 2020
I et notat, der netop er sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, støtter DOF op om regeringens lovforslag om bedre beskyttelse af enge, der allerede i dag er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. 
Af Egon Østergaard, Formand i DOF

Vibe Peter VadumViben er blandt de arter, der kan nyde godt af det nye forbud mod gødskning, sprøjtegift og pløjning. Forbuddet beskytter strandenge og enge, der er blandt vibens foretrukne levesteder. Foto: Peter Vadum

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter heder, moser, strandsumpe, biologiske overdrev, ferske enge og strandenge. Det er en rigtig god paragraf, der gennem årene har betydet, at mange af også de mindste områder med disse naturtyper har undgået ploven og er blevet bevaret.

Der er udkæmpet hundredvis af kampe mellem naturorganisationer og foretagsomme landmænd om disse rester af fordums store vidder med samme naturtyper. Områderne ligger derude, nogle gemt og glemt, andre plejet og i fin naturmæssig stand.

En del af engene og strandengene er gennem årene blevet forandrede til ukendelighed på grund af intensiv landbrugsdrift, og arterne er trængte eller helt forsvundet trods formel beskyttelse. Det er trist, for vi har brug for, at områdernes naturværdi i stedet for øges.

I et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg støtter DOF Regeringens lovforslag. Det vil give mulighed for, at nogle af de mest intensivt dyrkede enge og strandenge på sigt igen kan udvikle en rig flora og fauna. Det tager tid, jovist, men ekstensivering er nøgleordet, og plads til naturens udvikling efterlyses igen og igen.

Forskerkritik undrer

Forslaget alene redder ikke alle Danmarks misligholdte naturtyper, men det er en begyndelse sammen med de tiltag, som regeringen har lovet i forståelsespapiret.

Der er al mulig grund til at bakke op om alle politiske initiativer, der tilvejebringer mere plads til natur, så derfor undrer det mig, at to forskere, Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet, er kritiske over for forslaget.

Det virker som om, at selvsamme Ejrnæs undsiger sit eget oplæg sammen med professor Carsten Rahbek Københavns Universitet til folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i februar i år, hvor et af punkterne fra deres fælles liste over de mest effektive værktøjer til at nå biodiversitetsmålene netop var: ”Bevarelse også af de små naturområder (fx paragraf 3) især i det åbne land.”

Jeg glæder mig over, at Rahbek som vel nok Danmarks førende biodiversitetsforsker forleden dag offentligt har problematiseret Ejrnæs’ og Bruun’s kategoriske affejning af §3-områdernes betydning for biodiversiteten ved at sige, at: ”Naturligvis er urørt skov vigtigt, men det gør ikke det åbne land ligegyldig for naturen og biodiversiteten”, og videre: ”Selvfølgelig vil det tiltag, der foreslås, have en positiv effekt på den bredere biodiversitet (ikke så meget de mest sjældne arter, og dog).

De mere almindelige arter er også biodiversitet - og at have et godt naturindhold i det åbne land er også vigtigt.” Rahbek tager også afstand fra den fejlkonklusion, som ligger i, at hvis man mener, de sjældne arter er det eneste vigtige ... at så er tiltag til at sikre den mere almindelige natur ligegyldig, og at der er frit slag for naturødelæggelser i agerlandet. Biodiversitetskrisen handler ikke kun om de mest truede arter. Det handler også om tilbagegange i antal individer for alle de andre arter.”

Akut behov for indsats i det åbne land

Rahbeks bemærkninger underbygges af det faktum, at der efter den seneste revision af den danske rødliste, der udkom i januar i år, nu figurerer intet mindre end 32 fuglearter, der er levestedskategoriseret som eng- og agerlandsfugle, på listen. Næsten halvdelen af dem (14) er nytilkomne siden den seneste revision for blot 10 år siden, hvilket bevidner, at der er akut behov for også en indsats i det åbne land.      

Når det fra modstandere af forslaget hævdes, at mange af de enge, der nu ønskes bedre beskyttet, i dag har en lav naturværdi, såkaldt HNV-værdi (High Nature Value), så er årsagen netop den helt åbenlyse og enkle, at områderne naturmæssigt er blevet forringede gennem årtier ved gødskning, sprøjtning og omlægning (pløjning med års mellemrum).

Intet er mere skadeligt for en eng eller en strandeng, så alene ophør med dette er forudsætningen for, at der kan genopstå mere værdifulde områder med højere naturværdi.

I øvrigt ligesom man i dag nogle steder er i gang med at konvertere intensiv produktionsskov til en vildere skovnatur. Det sker ikke over night, men ad åre. Det er naturgenopretning i ordets egentlige betydning.

Hvert skridt i den rigtige retning tæller

Når vi skal have mere plads til natur i det åbne land, er engene og strandengene et godt sted at tage fat, så derfor er der stor ros til miljøminister Lea Wermelin for at bane vejen for det.

På mange af engene kan der tilmed igangsættes afgræsning med kødkvæg til gavn for engnaturens flora og fauna. Og der kan faktisk også være ganske god økonomi i at lade robuste kvægracer gumle løs på engens planter.

For mange landmænd var det en stor overraskelse, at kreaturerne (ca. 1/ha) på de vidtstrakte enge i naturreservatet Vejlerne i Thy i 2018 og 2019 åd sig henholdsvis 62 kg og 94 kg tungere, vel at mærke på arealer, der aldrig har været sprøjtet, gødsket eller omlagt. Sagt på jysk er det vist ikke så ringe endda!

Hvis man kun går efter stjernerne, bliver man ofte skuffet. DOF vil også gerne urørt og vildere skov, store sammenhængende naturområder og naturnationalparker, men vi glæder os også over step i den rigtige retning mod mere naturlige enge.