Fugletur til Grene Sande
Grene Sande er nærmest et stykke vestjysk natur omplantet i overskuelig afstand fra f.eks. Vejle. Jorden er sandet, og der er lynghede, sumpede områder, varierende skov, en fin lille å og endda lidt klitter. Fuglelivet omfatter bl.a. skovpiber (mange), hedelærke, sortmejse og misteldrossel, og der er også chance for trane, vendehals, topmejse og sortstrubet bynkefugl. I skoven et godt udvalg af sangfugle.
Fra p-pladsen udgår flere afmærkede ruter, som ikke er svære at gå. Der er også borde og bænke, så der er mulighed for en pause. Tag kaffe med, hvis I har lyst.
TURLEDER Jens Erik Sørensen, ( jes3460@gmail.com) og Conny Brokholm, ()KONTAKT Conny Brokholm, 24498504
MØDESTED
P-pladsen på Billundvej 50, 7250 Hejnsvig. (Sydvest for Billund. Fra Billund-siden ligger p-pladsen på venstre hånd 600 meter efter åen. Kommer man kørende fra Hejnsvig mod Billund, skal man lidt forbi Gyttegård Golfklub).