Højsæson for liv og død
- Mange arter af småfugle som sortmejser og blåmejser har den strategi, at de får flere kuld og lægger mange æg. Det sikrer arternes overlevelse, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- To ud af tre voksne sortmejser dør i løbet af et år og et par sortmejser skal producere 1-2 levedygtige unger i hvert kuld på 10, så klarer bestanden sig. De fleste mejseunger dør i løbet af deres første 2-3 leveuger. I løbet af vinteren, når føden bliver knap, kommer en anden kritisk periode, siger Knud Flensted.
Typisk lever en sortmejse kun et par år, men fra England ved man, at et heldigt og særligt robust eksemplar af arten præsterede at runde 8 år og 9 måneder. De fleste mejser kan få to kuld på en sæson, men flere faktorer afgør mejsernes frugtbarhed.
- I villahaver, hvor der ofte er en meget tæt bestand af mejser, nøjes fuglene ofte med et kuld. Men hvor parrene lever mere spredte, er to kuld det normale. Størrelsen af kuldene afhænger både af pladsen på selve redestedet og af føden i området. Det lader til, at mejser på forhånd kan afstemme antallet af æg efter forholdene. Bor de i en ganske lille redekasse, lægger de færre æg, end de ville gøre i en større kasse, siger Knud Flensted.
Mens mejser er til masseproduktion går andre fuglearter ind for kvalitetskuld. Mursejleren lægger i reglen blot 2-3 æg pr. sæson, men her er frafaldet mindre end hos mejserne. Og mursejleren lever meget længere, i gennemsnit omkring 9 år. Rekorden for en mursejler er hele 17 år.
De ultimative producenter af kvalitetsyngel er alkefugle. Lomvier og alke lægger kun et æg. Til gengæld sætter de alt ind på, at enebarnet klarer sig godt.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening, biolog Knud Flensted. Tlf. 33 28 38 00.


