Havørn flyver mod land med gråand. Foto: Jan Skriver.

I frosthårde vintre, hvor der opstår våger i næsten tilfrosne søer og fjorde, er havørnen i sit es. Klør es. For da må mange vandfugle af bitter nød klumpe sig sammen, og dén situation er det rene tag-selv-bord for en havørn med kløer så store som en voksen mands hænder.

Da kommer ørnens jagtteknik for alvor til sin ret, når den på svirrende vinger forsøger at slå kløerne i en blishøne, en gråand eller måske en grågås.

På helikoptermaner holder havørnen sig svævende over vandet, hvor den desperate byttefugl dykker og dykker for at undslippe.

Til sidst bliver den skræmte fugl udmattet, og så kan ørnen slå til og sætte kløerne i sit bytte. Ofte bliver byttet ikke klemt ihjel i første hug, men endnu levende bliver blishønen eller anden fløjet ind på søbredden eller fjordbredden, hvor ørnen dræber sit måltid.

Denne jagtteknik kan man være heldig at opleve i de fleste danske søer, fjorde og kystnære havområder. Ikke kun i vintre med frost og våger, jagten kan foregå på alle årstider og vandflader.

2.304 unge havørne på vingerne

I disse år er der havørne ved stort alle danske kyster og søer. Og hvis vejret ellers arter sig på Ørnens Dag med god sigtbarhed, vil der på det nærmeste være garanti for at få havørn i kikkerten.

På klare dage med frisk vind stiger havørnen ofte højt til vejrs for at få øje på dagens menu eller for at vise, at den bestemmer over territoriet. Er vejret gråt og diset kan ørnene sidde meget stille i terrænet og da lægger man ikke mærke til ”den flyvende dør”, som havørnen er blevet kaldt, fordi dens vinger virker firkantede og brede i flugt.

Den danske bestand af ynglende havørne nærmer sig 200 par. I 2025 registrerede DOF BirdLifes mange redekoordinatorer, der holder et vågent øje med samtlige lokaliteter, hvor der er etablerede havørne-par, 181 succesfulde ynglepar. Og der blev sidste år i sensommeren talt 231 unger, som kom godt afsted fra de mange reder. Det var ny rekord for en ynglesæson.

Havørnepar holder udkig over deres jagtmark ved søen. Foto: Jan Skriver.

Selv om en del unge havørne dør i løbet af deres første leveår, vil mange af disse helt unge rovfugle med lidt held kunne opleves på Ørnens Dag. De unge ørne er mere spraglede i deres fjerdragt end de fuldvoksne fugle, som har hvid hale og virker gyldenbrune i hovedet. De gamle havørnes næb er også et godt kendetegn, for de mægtige brede næb lyser tit op i gult.

Med antallet af unger i 2025 har DOF BirdLifes Projekt Ørn registreret mindst 2.304 udfløjne havørneunger siden 1995, da havørnen efter 85 års fravær igen blev dansk ynglefugl.

Plads til flere mod vest og nord

DOF’s Projekt Ørn, som overvåger udviklingen, og hvert år udarbejder en status over ørnebestanden, spår, at en stabil dansk bestand på 200-250 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier.

Danmark er med sin varierede kystlinje på mere end 7.000 kilometer og med fjorde, brakvandslaguner, småøer og store søer i indlandet det perfekte landskab for havørne.

Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere i hele landet, om end det helt store gennembrud i antallet af ynglepar mangler i Nord- og Vestjylland.

Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark for cirka tre årtier siden.

Fra Sønderjylland, marsken og Vadehavet vil havørne formentlig kunne etablere sig flere steder nordpå ved De vestjyske Fjorde. Også Thy og hele Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn. Viborg-områdets mange søer vil sikkert også tiltrække ynglende ørne, ligesom Randers Fjord og Mariager Fjord synes oplagte som terræner for øget fremgang.

Oplev havørnen med DOF BirdLife på Ørnens Dag d. 22. februar - arrangementerne er gratis for alle og kræver ingen tilmelding. 

Yderligere oplysninger:

Kim Skelmose, leder af DOF BirdLifes Projekt Ørn
Tlf. 22 73 40 70