Grisehylet og skønheden træder frem i frosten
onsdag 28. januar 2026
I milde vintre er vandriksen rørsumpens og søbreddernes skjulte fugl, mens isfuglen er en sky spydfisker ved ferske vande. Når frosten lægger låg på sumpe og søer kommer de to reserverede arter mere frit frem. På DOFbasen kan man følge et stigende antal observationer af vandrikse og isfugl i disse uger.
af Jan Skriver
Isfugl ved Søndersø. Foto: Jacob Skjødt Jespersen.
Den ene har ry for at have en stemme som et grisehyl, den anden er af DOF BirdLife kåret til Danmarks smukkeste fugl. Forskellighederne til trods har vandriksen og isfuglen i hvert fald ét til fælles i denne tid, hvor sne og frost gør livet vanskeligere for fugle, der bliver i den danske natur om vinteren.
De er lettere at opdage al den stund, at de to arter af bitter nød ofte træder tydeligere og mere frit frem i landskabet, fordi de åbne vandflader, hvor de på forskellig vis finder deres føde, er færre.
- I denne tid oplever vi en stigning på 28 procent i antallet af rapporterede isfugle til DOFbasen, der er foreningens database for aktuelle fugleobservationer fra hele landet. Antallet af vandrikser ligger hele 80 procent over det normale i milde vintre. At så mange isfugle og vandrikser bliver set og indrapporteret, hænger sammen med, at vandet i mindre søer og vandområder fryser til, så fuglene bliver presset ud i mere åbne områder, siger Joakim Matthiesen, der er biolog i DOF BirdLife.
Milde vintre har givet fremgang
Vandriksen og isfuglen deler også på et andet punkt livsbaner. De har begge i årtier været i fremgang som danske ynglefugle og har bredt sig geografisk til det meste af landet.
Vandrikse i vinterland. Foto: Jan Skriver.
Øget tilgroning af småsøer, moseområder og vandhuller har i samspil med en lang række af milde vintre givet vandriksen bedre levevilkår. DOF BirdLifes tre Atlas-undersøgelser har dokumenteret, at vandriksen siden 1970’erne har mere end fordoblet antallet af lokaliteter, hvor den yngler og holder til.
Isfuglen har også de senere årtier bredt sig markant til mange egne, hvor den tidligere var yderst fåtallig. De senere år har den taget mange nye lokaliteter langs de danske kyster og ved vandløb i besiddelse, og den kan i dag opleves på stort set alle egne af Danmark.
Fremgangen skyldes formentlig, ligesom det er tilfældet med vandriksen, at Danmark, der udgør isfuglens nordgrænse, generelt har haft et mildere vinterklima de senere årtier.
Bare ikke denne vinter. Og så må isfuglen opsøge de åbne fiskevande, der byder sig til. På den baggrund kan man ofte lettere få øje på den flyvende juvel, som isfuglen er blevet kaldt.
Yderligere oplysninger:
Joakim Matthiesen, biolog DOF BirdLife
Tlf. 21 73 91 30
Fakta om isfugl:
Isfuglen formodes at være indvandret til Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet.
Den hører til skrigefuglene, som er en af de mest farvestrålende fuglegrupper.
Hærfugl, ellekrage og biæder er andre skrigefugle, der kan opleves i Danmark.
’Is’ i fuglens navn har ikke relation til vinteren, men ordet tager afsæt i det tyske ’Eisvogel’, der betyder ’jernfugl’.
Dette navn hentyder til isfuglens metalskinnende fjerdragt. En fordanskning af det tyske ord har gjort jernfuglen til en isfugl.
Fakta om vandrikse:
Vandriksen er en af fem arter af vandhøns, der ses regelmæssigt i Danmark.
Blishønen er den eneste af vandhønsene, som lever åbenlyst og færdes frit fremme på vandflader.
De øvrige vandhøns som for eksempel plettet rørvagtel og grønbenet rørhøne fører ligesom vandriksen normalt en skjult tilværelse.
Vandriksen er mest talrig i kystnære vådområder med udbredte skove af tagrør og rørsump.
Lokalt har vandriksen gået under navne som for eksempel ’dyndhøne’, ’strandrikse’ og ’vandvagtel’.
