Guide: Fem efterårsfugle med kurs mod vinteren

mandag 16. oktober 2023
Efteråret er over os med tusindvis af trækfugle, lavere temperaturer og gyldne farver. Det er højsæson for fuglekiggeri, så her er fem fuglearter eller -oplevelser, du har chance for at møde i efterårslandskabet.
af Jan Skriver

LF1 8018 Fuglekonge Hanstholm fyehaver7.10 2018 Lauge Fastrup 20995344 lauge.fastrupgmailFoto: Lauge Fastrup (fuglekonge).

Det er en diset morgen i oktober, og der lyder fine lyse stemmer fra krat, småskove og haver. Natten har givet et rykind af fuglekonger fra de store skove i landene nord og øst for Danmark. Trækfuglene har fløjet længe og langt i de mørke timer. Nu står dagsordenen på proviantering.

Europas mindste letvægter af en fugl, der vejer blot fem gram, trækker om efteråret i stort antal gennem Danmark. Måske på vej mod mildere egne i Europa, måske for at blive en vinter i vores skove, hvor fuglekongerne lever af bittesmå insekter primært i nåletræer.

Bladlus er fuglekongens livret, som den fanger med sit sylespidse mininæb. Da lusene udmærker sig ved at have en form for frostvæske i kroppen, kan de leve frit fremme i træerne selv i kolde vintre, så de små fuglekonger kan i reglen let finde den mængde animalske føde, de har brug for, bare de er på farten i alle døgnets lyse timer.

 

 Stor flagspaette foto Jan SkriverFoto: Jan Skriver (stor flagspætte).

En tur i skoven i oktober giver gode chancer for nærkontakt med den store flagspætte, der ligesom fuglekongen visse år optræder i større antal i Danmark.

Hvis spætterne har haft en god ynglesæson i de skandinaviske og russiske skove, og det så sætter ind med mangel på føde, fordi nåletræerne bærer få kogler med de frø, som spætterne er afhængige af, har vi opskriften på en invasion.

Invasioner finder sted med jævne mellemrum, og i invasionsår kan man se store flagspætter i mange skove, haver og parker, hvor de måske ikke normalt er almindelige. Stor flagspætte er let at lokke til foderbrættet i haven, hvis man serverer solsikkekerner eller måske hænger fedtkugler op.

 

 Mosehornugle pa hegnspael daggry foto Jan SkriverFoto: Jan Skriver (mosehornugle).

Går turen ud i ådale eller til kyststrækninger med enge, der er rige på mus, er der en chance for at støde på mosehornuglen, som ikke kun har natten som sit domæne. Den kan også jage om dagen. Måske er man så heldig at opleve en af fugleverdenens lydløse og fnuglette musejagter på bløde uglevinger.

Mosehornuglen er sjælden i Danmark, men den hører også til de arter, som visse år optræder hos os i mindre invasioner på efterårstrækket og i vintermåneder, fordi føden svigter nordpå, hvor den har ynglet.

Mod slutningen af oktober og i begyndelsen af november kan man særligt på nord-og østvendte kyster, hvor fugletrækket fra Skandinavien og Rusland ankommer til Danmark, få en mosehornugle i kikkerten.

 

 Sule foto Jan SkriverFoto: Jan Skriver (sule).

Mens der skal held til at få øjenkontakt med en mosehornugle, er der under en tur til havet gode muligheder for at se suler, som fisker langs kysten.

Hvis vinden har været kraftig fra vest og nordvest, bliver ekstra mange suler fra Nordsøen og Skagerrak blæst tæt på vestkysten af Jylland og ind i de indre danske farvande. De senere år har tusinder af suler fourageret på stimefisk i Danmark, ikke kun om efteråret, men i store dele af vinterhalvåret og det tidlige forår.

Skagen er det absolutte hotspot for større antal suler, men hele den jyske vestkyst, kysterne af Nordsjælland og den nordlige del af Øresund er gavmilde områder for suler på kystnært fiskeri.

 

 Kragefugle indflyvning mane foto Jan Skriver Kragefugle under indflyvning ved skumringstid. Foto: Jan Skriver.

Når efterårsdagen er ved at gå på hæld, kan man få en stemningsfuld oplevelse med kragefugle. Fra oktober til marts-april har krager, alliker og råger, ja også ravne, for vane at sove sammen i de mørke timer.

Allerede en times tid før solnedgang begynder småflokke af kragefugle at stimle sammen i nabolaget af deres nøje udvalgte sovegemakker for til sidst at samle sig i en levende og urolig sky, der kollektivt flyver ind i et skovområde, hvor fuglene kan være i fred og få nattero.

Der er flere hundrede af disse sovepladser for kragefugle i Danmark, og mange af lokaliteterne har været brugt i generationer. De største sovepladser kan tælle måske 10.000 fugle eller flere, men der kan også findes mindre ansamlinger.

Fælles for dem er, at fænomenet hører til en af de mest stemningsfulde forestillinger i naturen i vinterhalvåret. En vindstille aften, hvor solnedgangen farver himlen i årstidens farver, mens månen lader sig ane, da sætter kragefuglene trumf på.