Bustur til Blåvand og Filsø

DOF Sydvestjylland, Varde Kommune
LøRDAG 2. MAJ 2026
 KL. 08:00 - 15:00
 Fugletur/Begyndertur/Heldagstur

Fugle- og naturtur med DN Billund.

Bustur fra Grindsted til Blåvand Fuglestation og Filsø med fugle- og naturoplevelser. Mulighed for påstigning i Varde. 

Vi kører først til Blåvand Fuglestation, hvor personalet fortæller og viser, hvordan hverdagen fungerer på en fuglestation. Alt efter vejret er der gode muligheder for at se nogle af de fugle, der bliver fanget til ringmærkning – det er jo lige i træktiden for sangfuglene.

Vi går en tur på stranden ud til den beskyttende indhegning for ynglende Dværgterner og Præstekraver. På turen gennem mosen tilbage til bussen kan vi være heldige at se Rødrygget tornskade og Sortstrubet bynkefugl.

Turen går videre til Filsø via Grærup Langsø, hvor vi kan gøre et kort stop, hvis der står kronvildt på sletterne.

Ved Filsø hører vi om søen og det nye fugleliv. Ved søen kan vi bl.a. se forskellige andefugle, svaner, fiskehejre og sølvhejre – samt mange småfugle i krattene.

Medbring selv madpakke og drikkevarer.

 

TILMELDING 

billund@dn.dk



PRIS 50 kr.

KONTAKT Åge Gejl Hansen, 5054 5619 (aagegejl@gmail.com)

MØDESTED 

P-pladsen ved Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted
Kontakt Åge Gejl Hansen for påstigning i Varde



GPS 55.7527, 8.92219
SE STORT KORT