DKY har ifølge det vedtagne kommissorium arbejdet med dels kriterier for hemmeligholdelse af ynglefugle og dels med revision af listen over de hemmeligholdte ynglefugle i Danmark.

DKY har lagt et eller flere af følgende kriterier til grund for hemmeligholdelse ud fra en konkret vurdering af hver enkelt art:

  • Arten er ny ynglefugl i Danmark
  • Arten yngler uregelmæssigt i Danmark
  • Arten er sårbar overfor forstyrrelse

Ud fra den konkrete vurdering kan et ynglefund godt offentliggøres, hvis DKY fx i samarbejde med observatøren vurderer, at fundet er gjort på et sted, hvor det ikke kan skade ynglen. Formidling af sådanne fund af fx nye ynglefuglearter har stor nyhedsinteresse og kan bidrage til større forståelse for en bedre beskyttelse af fuglelivet og fuglelokaliteter generelt. Et eksempel på dette er ynglefundet af sølvhejre og stylteløber i 2014.

Ovenstående kriterier ligger derfor til grund for listen til højre over ynglefugle, som DKY har besluttet skal hemmeligholdes.

Belært af erfaringerne med mellemflagspætten i Draved Skov foråret 2015 og det store pres, der var på fuglen, har DKY aftalt, at der skal rykkes hurtigt, når en ny potentiel ynglefugl er på vej til at etablere sig. DKY skal kontaktes, hvorefter DKY sender en besked til den DOFbase-ansvarlige om øjeblikkeligt at hemmeligholde arten i DOFbasen/Atlasbasen.

Det skal dog pointeres, at det stadig vil være muligt for den enkelte observatør at markere sin indtastning som hemmelig i DOFbasen.

DKY er positivt indstillet overfor at gamle data, som er hemmeligholdte frigives efter 5-10 år afhængigt af de enkelte arters status, og om de har ynglet i Danmark i den periode. Begrundelsen er, at data kan bruges til fremtidig fugle- og naturbeskyttelse samt historisk status over Danmarks fugle. Dette gælder både DKY’s liste og andres hemmeligholdte data. Mulighederne for dette undersøges med de DOFbase ansvarlige.

Mere information

Tab af biodiversitet - en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen

I dag er biodiversiteten mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse.
Globalt er bestandene fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr faldet med 58% siden 1970. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet nu er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen. MEN der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv, viser erfaringer fra tidligere indsatser. Det kræver en politisk indsats!

DOF BirdLife har udarbejdet to manualer, som trin for trin guider interesseorganisationer i arbejdet med at mainstreame biodiversitet.

Mainstremaning Biodiversitet