I et landskab med kornavl til svinefoder er der meget ringe levevilkår for agerlandets fugle. 

Der kan blive flere fugle og et rigere liv i vores kulturlandskaber, hvis vi i højere grad end i dag tænker dansk producerede grøntsager ind i vores daglige madplaner.

Med andre ord vil der komme mere lærkesang over landet, hvis vi som forbrugere oftere vælger dansk vegetarisk mad i stedet for retter baseret på kød. Og hvis landbruget formår at omstille sig til det gryende eksportmarked for vegetabilske produkter.
Det påpeger DOF BirdLife, hvis fugletællinger de senere årtier har påvist dramatiske nedgange i bestande af fugle knyttet til det åbne agerland. For eksempel har tidligere vidt udbredte arter som sanglærke, vibe, gulspurv, bomlærke og agerhøne været i frit fald i takt med beslaglæggelsen af store arealer til dyrefoder.

Drop omvejen gennem husdyr

- Hvis vi producerer menneskeføde i stedet for dyrefoder, vil vi få plads til mere natur og dermed flere fugle, end vi har i dag. Det kræver langt mindre areal at dække fødebehovet til mennesker, hvis man producerer spiselige afgrøder i stedet for at producere foderkorn, som skal tage en omvej gennem husdyr, før det ender med en menu på vores spiseborde, siger Henrik Wejdling fra DOF BirdLifes landbrugsgruppe.

- Det beslaglægger for eksempel 10-20 gange så stort et landbrugsareal at producere et ton protein ved hjælp af kvæg i forhold til at producere proteinet med bælgplanter, påpeger Henrik Wejdling.

- Danmark lægger også indirekte beslag på anseelige arealer ude omkring i verden, for eksempel i Sydamerika, fordi der her fremstilles foder til vores slagtedyr. Hvis vi dæmpede den danske kødproduktion, vil mange arealer rundt omkring i verden kunne gå tilbage til natur, og vi ville undgå afhængigheden af udenlandske leverancer af foderstoffer, siger Henrik Wejdling.

Mure af afgrøder uden naturværdi

I Danmark er vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og majs eksempler på afgrøder, der dyrkes i stor stil for at ende i maven på husdyr. Op imod en tredjedel af de danske landbrugsarealer dækkes af disse afgrøder, hvor der typisk gødskes og sprøjtes med pesticider på store sammenhængende flader. Her er der meget få ynglefugle, da der er tale om naturmæssige ørkenlandskaber stort set uden insekter.

- Vinterkornsorterne vokser om foråret hurtigt og bliver høje og tætte. Lidt senere kommer majsen med og skaber mure af afgrøder. Disse afgrøder har det til fælles, at de ikke levner plads og føde til ret mange ynglefugle. Det samme gælder tendensen til at dyrke græs som protein-afgrøde til kvæg på stald. Her bliver græsset slået hver tredje uge og efterlader en plysset flade uden værdi for ynglende fugle. Dyrkning af vårhavre møntet på havregryn til morgenbordet er langt mere attraktiv for agerlandets fugle. Men det er og bliver et øget fokus på grøntsager og rod- bælgfrugter, som med deres mindre arealkrav pr. foderenhed til os mennesker vil kunne bane vej for en indskrænkning af dyrkningsarealet og dermed give plads til flere fugle i det åbne land, siger Henrik Wejdling.

Hvis grøntsagerne og rod- og bælgfrugterne bliver dyrket på mindre marker, vil der i tilgift blive flere fuglevenlige randzoner i landskabet.

- Det er ofte selve randen af de dyrkede marker, der er kilden til livet derude, siger Henrik Wejdling.

Yderligere oplysninger:

Henrik Wejdling, naturpolitisk udvalg / landbrugsgruppen i DOF BirdLife
Tlf. 51 26 90 56
Email: henrik@wejdling@dk

Jacob Jensen, chef for naturafdelingen i DOF BirdLifes 
Tlf. 51 22 85 95