Ny optur efter nedtur for verdens hurtigste fugl
onsdag 13. august 2025
Den danske natur har i år huset 19 lokaliteter med vandrefalkepar. Ikke alle parrene har fået unger på vingerne, men efter et 2023 med dødelig fugleinfluenza og kun 8 ynglepar har Danmarks bestand af vandrefalke på ny fået medvind.
af Jan Skriver
Ung vandrefalk, der netop er fløjet fra reden. Foto: Niels Peter Andreasen.
Da fugleinfluenzaen i 2023 var på sit højeste i Nordeuropa, blev den danske bestand af vandrefalk halveret til kun otte ynglepar. Også den svenske bestand gik dramatisk tilbage på grund af fugleinfluenza.
Men nu har virusepidemien sluppet sit tag i vandrefalkene, og 2025 har budt på ny fremgang for dén rovfugl, der i styrtdyk kan nå hastigheder omkring 385 kilometer i timen.
- I år har vi registreret 19 danske lokaliteter med vandrefalkepar, langt de fleste i den østlige del af landet. Flere steder har fuglene dog været for unge til at yngle. Det er lykkedes mindst 12 ynglepar af få flere end 30 unger på vingerne, siger ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af DOF BirdLife samler data om Danmarks vandrefalke og hvert år stykker det nationale ynglefacit sammen.
Unge falke klar til at stifte familie
Falkeeksperten mener, at vandrefalkene er blevet mere modstandsdygtige overfor den fugleinfluenza, der krævede et større antal døde vandfugle og rovfugle i årene omkring 2023, ikke kun i Danmark, men over størstedelen af Nordvesteuropa.
- Jeg tror, at den store nedgang er bremset i denne omgang, for fuglene har udviklet anti-virus, så de stærkeste kan overleve en fugleinfluenza. En pulje af unge vandrefalke vil de kommende år være klar til at etablere sig og yngle med succes. Særligt på Stevns Klint ser det godt ud. Her har der i år været fire ynglepar, og der er udsigt til et femte i 2026. Stevns Klint er blevet en kernelokalitet for vandrefalken i Danmark. Rovfuglene jager primært måger, stære og drosler omkring klinten. På Møns Klint, der traditionelt er et kerneområde for vandrefalken, er duer og skovfugle deres foretrukne bytte, fortæller Niels Peter Andreasen.
Flere vandrefalke i nyere tid
Fri for fugleinfluenza skønnes Danmarks ynglebestand af vandrefalke at kunne finde et niveau omkring 15-25 par. Antallet skal ses i lyset af, at arten i knap 30 år var fraværende som ynglefugl i Danmark, før et par i 2001 genindvandrede på Møns Klint.
På den vis repræsenterer vandrefalken en ornitologisk solstrålehistorie på linje med havørnens genindvandring, kongeørnens etablering og den røde glentes fremgang.
- Bestanden af vandrefalk i Danmark har næppe været større i nyere historisk tid, end det har været tilfældet det seneste årti. I 1800-tallet var der formentlig højst 10-15 ynglepar af vandrefalk i Danmark. I flere år har vi nu set, at 20-25 lokaliteter er blevet mere eller mindre faste levesteder for falkene, siger Niels Peter Andreasen.
De mest oplagte redelokaliteter på stejle klippesider og klinter på Bornholm, Møn og Stevns er ved at være optaget. Men der synes at være muligheder for flere ynglepar på broer og høje bygninger i særlig grad i havnebyer. Denne type af potentielle ynglesteder var begrænsede i 1800-tallet og tidligere i historien.
- Høje bygninger tiltrækker ofte vandrefalke, der har rede i 80-100 meters højde, og det kan undre at København i år slet ikke huser stationære vandrefalke med udsigt til ynglepar. Det skorter jo ikke på høje bygninger i hovedstaden, siger Niels Peter Andreasen.
Yderligere oplysninger:
Niels Peter Andreasen, ornitologen og falkeekspert
Tlf. 55 81 85 18
FAKTA OM VANDREFALKEN:
Vandrefalken forsvandt som dansk ynglefugl i 1972, men den genindvandrede i 2001.
Rovfuglens forsvinden hang sammen med bekæmpelse, indsamling af falkeunger til falkonervirksomhed og brug af miljøgifte som DDT.
Totalfredning af alle rovfugle og udfasning af gifte har øget vandrefalkenes frugtbarhed.
Stevns Klint er sammen med Bornholm og Møns Klint artens danske kerneområder.
Vandrefalken er verdens hurtigste fugl med en tophastighed, der i styrtdyk er målt til 385 kilometer i timen.
Falkene fanger deres bytte af duer, kragefugle, måger eller fugle på størrelse med stære og drosler i luften.
Kan også fange bytte på størrelse med svømmeænder.
Danmarks vandrefalke i 2025:
Møn:
Storeklint 1 par i en periode, hunnen er kun 1 år, ingen yngel.
Nylands Nakke 1 par med 2 udfløjne unger.
Mønbroen 1 par, hunnen udskiftet, ingen yngel.
Farøbroen, 1 par, ynglested ikke kendt.
Stevns Klint:
Boesdal 1 par, hun for ung, ingen yngel.
Stevns Fyr 1 par med 3 unger.
Mandehoved 1 par med 3 unger.
Kulsti 1 par med 2 unger.
Bornholm:
Lokalitet A 1 par ikke ynglende.
Lokalitet B 1 par med 4 unger
Lokalitet C 1 par med 3 unger.
Lokalitet D 1 par med 2 unger.
Stigsnæsværket 1 par med 2 døde unger.
Kyndbyværket 1 par med 3 unger.
Vestforbrændingen i Valby 1 par med 3 unger, 1 død.
Odenseværket 1 par med 3 unger.
Skærbækværket 1 par ikke-ynglende.
Vejle Havn 1 par med 3 unger.
Aarhus Havn 1 par, hun for ung, ikke-ynglende.
(Kilde, Niels Peter Andreasen, DOF BirdLife).
