Ynglesucces med syv unger: Kronede tider for de danske kongeørne
onsdag 16. oktober 2024
Efter flere års stilstand har Danmarks bestand af kongeørn haft medvind i 2024. Året har budt på seks ynglepar og to territorier besat af enlige ørne. Det stiller yderligere fremgang i udsigt de kommende år, lyder det fra DOF BirdLifes Projekt Ørn.
af Jan Skriver
Kongeørn med to unger, Hals Nørreskov, 31. maj 2024. Foto fra redekamera: Jan Tøttrup Nielsen og Hans Christophersen.
2024 har været et historisk frugtbart år for de danske kongeørne. Året har budt på otte besatte territorier, hvoraf seks har været beboet af etablerede ynglepar, der til sammen har fået syv unger på vingerne.
Med den ny generation er i alt 68 unge kongeørne fløjet ud i verden fra de danske reder siden artens første yngleforsøg i 1998 og succes med unger året efter.
- I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson. På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark, der kontinuerligt samler data om kongeørnen.
Aldrende ungkarl og madglad solist
På Borris Hede øst for Skjern Ådalen har der i en årrække holdt en enlig kongeørn til, men den har ikke haft held til at stifte familie.
- Det lader til, at Borris-ørnen er mere interesseret i mad end i en mage. Lokaliteten, der også huser ulve, er oplagt som et meget føderigt område for et ørnepar, og vi forventer, at det nok skal komme, siger Hans Christophersen.
To unger af kongeørn, Hals Nørreskov, 30. maj 2024. Foto fra redekamera: Jan Tøttrup Nielsen.
I Lille Vildmose har en enlig kongeørn-han i Høstemark Skov i flere år opretholdt et territorium, men han har ikke formået at tiltrække en hun.
- Han er efterhånden 27 år gammel, og selv om han har haft besøg af yngre modeller, har han ikke formået at danne par, siger Hans Christophersen.
Fasanen er det foretrukne byttedyr
Projekt Ørn påpeger, at Danmarks kongeørne har en forkærlighed for at jage fasaner, og de fleste af yngleparrene lever i tilknytning til opdræt og udsætning af fasaner til jagt.
- Det kræver tolerance fra jægernes side at konkurrere med kongeørnen om jagtbyttet, men det skal siges, at vi oplever stor velvilje og åbenhed fra den front. Tiden er en anden i dag sammenlignet med dengang, da alle rovfugle blev efterstræbt, siger Hans Christophersen.
En af Danmarks største kendere af rovfugle, Jan Tøttrup Nielsen, har i en årrække undersøgt kongeørnens føde ved at tjekke byttedyr og føderester i og omkring rederne og på ørnenes foretrukne ædepladser. Også optagelser fra vildtkameraer har bidraget til sikker viden om ørnenes fødevalg.
Jan Tøttrup Nielsen har for eksempel dokumenteret, at kongeørnenes føde i Hals Nørreskov består af mindst 70 procent fasaner.
Jægere i samspil med rovfugle
I Foreningen Danske Herregårdsjægere følger man nøje udviklingen i bestanden af kongeørn, for man er helt bevidst om, at mange rovfugle yngler i de terræner, som herregårdsjægerne forvalter.
- Vi ser rovfugle som en del af økosystemet, og flere rovfugle på terrænet er et tegn på et sundt økosystem, som vi gerne vil give videre til næste generation. Ligesom i de øvrige dele af samfundet har vores natursyn udviklet sig, og vi arbejder hele tiden på at integrere driften af jagtvæsenerne med bevarelsen af rovfugle, siger Morten Truelsen, der er formand for Danske Herregårdsjægere.
- Terræner med udsætning af fuglevildt er naturligvis attraktive for rovfugle, og her er kongeørnen et tydeligt eksempel. Vi stræber efter at finde løsninger, der skaber balance mellem herregårdsjægernes aktiviteter og kongeørnens naturlige adfærd, Blandt andet tilpasser vi udsætningspladserne, så fasaner bedre kan finde dækning. Vi har også større fokus på fodring og fuglenes nattesæder. Med andre ord stiller de øgede bestande af rovfugle større krav til herregårdsjægernes håndværk, siger Morten Truelsen, der ønsker kongeørnen velkommen på flere danske lokaliteter.
Udsigt til flere jyske ørnerevirer
I Danmark skønnes der at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder.
Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er sammen med Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, potentielle yngleområder.
Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere i spil som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde. Her holder ofte unge kongeørne til.
Yderligere oplysninger:
Hans Christophersen, Projekt Ørn i DOF BirdLife
Tlf. 23 71 31 54
KONGEØRNEN I DANMARK:
Kongeørnen etablerede sig som dansk ynglefugl i 1998.
Formentlig ynglede kongeørnen i Danmark i 1800-tallet, men man ved det ikke med sikkerhed.
Lille Vildmoses skove, der er omkranset af vildthegn, er de danske kongeørnes vugge.
Ørnene har alle årene siden 1998 ynglet i Lille Vildmoses beskyttede skove.
Tofte Skov i Lille Vildmoses sydlige halvdel har haft to par, et i nordøst, der har fået en unge, og et i sydvest uden ynglesucces.
Høstemark Skov, der i perioden 2003-2016 husede et ynglepar, der hvert år fostrede en unge, har de senere år kun huset en enlig han.
Et nyt ynglepar har haft rede i Lindenborg Ådal mellem Rold Skov og Lille Vildmose og fået en unge.
Hals Nørreskov har siden 2005 haft et ørnepar, der forsøgte at yngle i 2006, men først i 2007 fik held med en opfostre en unge. I 2024 har parret fået to unger.
I 2015 kom også Hals Sønderskov med som ørnelokalitet. Også her er der kommet to unger på vingerne i 2024.
I Store Vildmose fik et par en unge i 2016. Siden er det ikke lykkedes før i år, hvor et nydannet par har fået en unge på vingerne fra Vildmosen i Vendsyssel.
Ringmærkeren og rovfugleeksperten Jan Tøttrup Nielsen har ringmærket alle årets syv unger.
FAKTA OM KONGEØRNEN:
Kongeørnen har et vingefang på 190-225 centimeter.
Hannen er den mindste og vejer i reglen 2,8 til 4.5 kilo.
Kongeørnehunnen kan veje mellem 3,8 og 6,7 kilo.
En af Europas ældste kongeørne er en ringmærket norsk fugl, der i 2020 blev fotograferet, hvorfor det kan dokumenteres, at den da var 35 år og 9 måneder. Ørnen lever måske endnu.
I Skåne yngler en 36 år gammel hun.
Et kongeørnekuld kan tælle 1-3 æg.
Rugetiden er 43-45 dage.
Ungen bliver i reden 65-70 dage.
I reglen forlader unge danske kongeørne deres redesteder og viser sig over skovområderne i september.
I vores nabolande er der talstærke bestande af kongeørn. Sveriges bestand er skønnet til cirka 800 par, mens Norge har godt 1.200 ynglepar og Finland 500 par.
Den svenske ø Gotland i Østersøen har en særlig status som yngleområde for kongeørn. Øen, der er på størrelse med Fyn, huser 75 par kongeørne, der primært lever af øens store bestand af kaniner.
