Terner til tælling på sandstrande og revler

Splitterne med lille tobis. Foto: Jan Skriver
Ikke kun hollandske bomtrawlere fisker i de danske farvande, også splitterner fra de store ynglekolonier i Hollands del af Vadehavet tager på fisketogter i Danmarks havområder. Ligeså gør nogle af splitternerne fra de tyske og britiske ynglekolonier.
Den kommende weekend skal sensommerens splitterner skrives i mandtal, både dem, som har ynglet i Danmark, og dem som er på gæstevisit fra hollandske, tyske og britiske ynglekolonier.
”Vi kan fornemme, at Danmark i juli og august har en større betydning for splitternen i sit nordvesteuropæiske yngleområde, end vi hidtil har troet. Det kan vi se, fordi der ud på sommeren er aflæst terner, som er farveringmærket i Holland og Tyskland. Også splitterner fra Storbritannien er aflæst i Danmark. Derfor ved vi, at splitterner langvejs fra i sensommeren kan tage på fisketogter i danske farvande for at komme i god form til deres lange træk mod kysterne ud for Vestafrika, Namibia og Sydafrika”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Terner på togter efter tobis
For at få tal på splitternerne vil ornitologer tjekke alle relevante strande og sandrevler fra Djursland og nordpå langs Himmerlands og Vendsyssels kyster forbi Skagen og Grenen og hele vejen sydover langs Vestkysten til grænsen. Også Vadehavets øer vil blive set nøje igennem for splitterner.
”Ternerne følger ofte efter stimer af deres yndlingsføde af tobis, så det kan variere meget, hvor de efter fiskeriet hviler og raster på sandrevler og kyststrækninger. Vi håber i kraft af tællingen at få et fingerpeg om fuglenes foretrukne rastepladser, så vi bedre kan beskytte dem, hvis det er nødvendigt. I disse år er der fra mange sider stor rift om Danmarks strande og sandrevler, så ternerne må ofte konkurrere om pladsen med badegæster eller hundeejere, der lufter deres hunde. Og surfere er ofte en negativ forstyrrende faktor for rastende terner”, siger seniorforskeren.

Graf over udviklingen af den danske bestand af splitterne T. Bregnballe, J. Gregersen & J. Sterup, Aarhus Universitet.
De seneste to sæsoner er et antal danske splitterner blevet farveringmærket ligesom deres hollandske, tyske og britiske artsfæller. De dansk mærkede terner er fra ynglekolonierne på Hirsholmene ved Frederikshavn, Sprogø i Storebælt og Siø ved Langeland.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Thomas Bregnballe, seniorforsker,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 90 17 - 40 20 32 28.
FAKTA OM SPLITTERNEN
Splitternen er den af de danske terner, som søger sin føde længst til havs.
Den er også den af Europas ternearter, som har været mest påvirket af miljøgifte.
Det kan den hollandske bestand illustrere på dramatisk vis.
I 1930’erne ynglede flere end 40.000 par splitterner i Holland.
Efter at miljøgifte fandt vej til vandmiljøet, gik bestanden ned til blot 650 par i 1965.
I Danmark fandt en tilsvarende udvikling sted, da cirka 10.000 ynglepar i 1940’erne blev til 2.500 i 1960’erne.
I dag er der bedre styr på giftene, og bestandene er kommet på fode igen, om end de ikke er så store som tidligere.
I dag skønnes bestanden af splitterner i Nordvesteuropa at være på omkring 50.000 ynglepar.
De fleste yngler i Storbritannien og Holland.
Danmarks bestand af splitterne er på cirka 4.000 par.