Mangedobling af rørhøgebestand: Rørskovenes rovfugl er også flyttet ind i kornmarker
torsdag 16. juli 2020 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Med vingerne i V-form flyver rørhøgen over det meste af Danmark som en af landets mest udbredte rovfugle. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) fugletællinger dokumenterer, at bestanden af rørhøge i Danmark i dag er mange gange større, end den var i 1970’erne.
Af Jan Skriver
Rørhøgen er den mest langbenede af de danske kærhøge, og den er specialist i at jage byttedyr i høj vegetation. Foto: Jan Skriver
Rørhøgen er en af de senere årtiers mest succesfulde danske rovfugle, og den har mangedoblet sin ynglebestand i løbet af de senere årtier.
Den har vist sig at være god til at tilpasse sig nye levesteder i kulturlandskabet, for eksempel ved også at yngle i kornmarker.
Det dokumenterer Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der hvert forår tager pulsen på de danske ynglefugle. Også Atlas III, som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af den danske ynglefuglefauna, sætter tal på rørhøgens fremgang i Danmark.
I kornmarker og bynære moser
- Fremgangen tager sine første afsæt i slutningen af 1960’erne, da flere miljøgifte blev forbudt, mens rovfuglene blev jagtfredet i 1967, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og projektleder i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Men den fremgang vi har oplevet i rørhøgens bestand siden 1970’erne og 80’erne skal forklares med artens store evne til at vælge et bredt spektrum af levesteder. Rørskove i næringsrige vådområder er fortsat dens foretrukne terræn, men rørhøgen er langt fra kun rørskovenes rovfugl. Flere steder i landet har den slået sig ned i kornmarker, særligt i den sydøstlige del af Danmark. Og den yngler også bynært mange steder. Blandt andet har Utterslev Mose i København ynglende rørhøge, siger Thomas Vikstrøm.
Fra 100 til 1000 på 50 år
Omkring 1970 blev Danmarks bestand af rørhøge vurderet til at være på omkring 100 ynglepar. I 2019 er bestanden i en rapport om størrelsen og udviklingen af fuglebestandene i Danmark af DCE, Aarhus Universitet opgjort til 1.070 par.
De senere årtier har rørhøgen udvidet sin udbredelse mod nord, hvilket bidrager til fremgangen i Danmark, oplyser biologen.
Flere rørhøge overvintrer desuden nordligere, end de gjorde tidligere. Det er formentlig med til at øge overlevelsen.
Fremgang fra 95 til 685 kvadrater
I DOF’s Atlas III-kortlægning af Danmarks ynglefugle er der gjort markant flere ynglefund af rørhøg sammenlignet med de tilsvarende kortlægninger for to og fire årtier siden.
Kortet viser de områder i Danmark, hvor der er flest og færrest ynglende rørhøge. Kortet er fra Atlas III, Dansk Ornitologisk Forening BirdLife.
- I midten af 1970’erne under Atlas I var der 95 kvadrater i Danmark, hvor rørhøgen med sikkerhed eller sandsynligvis blev fundet ynglende. I perioden 2014-2017 var der til sammenligning 685 sikre eller sandsynlige kvadrater med ynglende rørhøge. Under Atlas II i 1990’erne lød det tilsvarende tal på 416, siger Thomas Vikstrøm.
De kystnære vådområders rovfugl
Rørhøgen har sit udbredelsesmæssige tyngdepunkt i den danske kystnatur. De største tætheder i bestanden findes på Sydfalster, Sydlolland, omkring de sydsjællandske fjorde, Saltbækvig, Vadehavet, De vestjyske Fjorde, Tipperne, Skjern Ådalen, Thy, Vejlerne, Lille Vildmose og Skagen Odde.
Men ellers forekommer arten i de fleste danske kystområder på nær Læsø, der overraskende nok ikke huser rørhøge, selv om landskabet synes egnet.
I et stort område af den centrale del af Jylland vest for israndslinjen er rørhøgen også fraværende. Indlandet er ikke rørhøgens terræn.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Vikstrøm, biolog i DOF
Tlf. 33 28 38 22
FAKTA OM RØRHØGEN:
Rørhøgen hører til kærhøgene, som verden over tæller 10 arter.
Andre danske kærhøge er hedehøg, blå kærhøg og den sjældne steppehøg.
Blandt de danske kærhøge er rørhøgen den mest langbenede, og den er specialist i at jage byttedyr i høj vegetation.
Om foråret foretager rørhøgehannerne en akrobatisk parringsflugt, der skal vise hunnerne, at han er stærk og værd at danne par med.
Rørhøge har ry for at kunne dyrke flerkoneri.
FAKTA OM PUNKTTÆLLINGER:
Siden 1976 er Danmarks almindelige og vidt udbredte arter af ynglefugle hvert år blev talt i perioden 1.5 – 15.6.
Metoden går ud på, at optælleren fordeler 10-20 punkter på sin rute, hvad enten den er lagt i skov, agerland, by eller kystnatur.
I løbet af fem minutter tælles fra hvert punkt alle de fuglearter, der bliver set eller hørt.
År efter år gentages tællingerne på præcis samme rute efter præcis samme principper.
Det gør det muligt at uddrage tendenser over tid.
Hvert år tælles cirka 400 ynglefugleruter jævnt fordelt over Danmark.
DOF’s punkttællingsprogram er et af de ældste, kontinuerlige fugletællingsprogrammer i Europa.
FAKTA OM ATLAS III:
I Atlas III var Danmark delt op i 2.255 kvadrater på hver 5 gange 5 kilometer.
Fuglelivet i hvert kvadrat blev nøje undersøgt, og tallene med de mange registreringer blev plottet ind i en database.
1.468 frivillige fugletællere bidrog med ny viden om Danmarks ynglefugle.
Atlas III fandt sted i årene 2014-2017.
I løbet af 2020 udkommer en bog med resultaterne af Atlas-undersøgelsen.
Den første Atlas-undersøgelse af den danske fuglefauna fandt sted i 1970’erne.
Fra 1993-1996 sendte DOF Atlas II på vingerne.
