Kohejren er klar til at kolonisere nyt land i nord

fredag 13. marts 2020
Hele den forgangne vinter har den danske natur budt på observationer af kohejrer. Og i disse forårsdage holder en kohejre til på Sydfyn. Den hvide hejre, der er elefantens følgesvend i Afrika, er ved at udvide sit livsrum mod nord, og den spås at kunne blive Danmarks næste nye fugleart. Danske kreaturer har dermed udsigt til at få en ny følgesvend
Jan Skriver

 Fire kohejrer ved Gullestrup naer Herning i december 2019 foto Henrik Haaning NielsenFire kohejrer ved Gullestrup nær Herning i december 2019. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Ved landsbyen Gullestrup nær Herning holdt fire kridhvide kohejrer til hele december 2019, og de tog nytåret med i det midtjyske.

I januar holdt en kohejre til syd for Viborg, og her i marts holder en kohejre stand i Sortemosen på Sydfyn.

kh HelleKohejre fra Sortemosen på Sydfyn. Foto: Helle Andersen

I alle tilfælde har kohejrerne søgt føde i selskab med får eller kreaturer, for ligesom i Afrika, hvor elefanter og bøfler er faste makkere med kohejren, skal arten helst have større pattedyr til at genne føden af insekter, smådyr og padder frit frem, så hejren kan snuppe føden.

De seneste måneders eksotiske kohejrer, som de fleste mennesker formentlig forbinder med subtropiske og tropiske himmelstrøg, kan være et varsel om en ny beboer i Danmarks fuglefauna.

 

Vådområder byder velkommen

”Før 1990 var kohejren kun set i Danmark en håndfuld gange gennem tiderne og aldrig om vinteren. Men de senere år er antallet af observationer vokset markant, og den forgangne vinter har været exceptionel med fire kohejrer ved Gullestrup og én det meste af januar i Trehøje syd for Viborg, hvor den levede op til sit navn og holdt til i nært selskab med kreaturer. Også på Sydfyn holder den aktuelle kohejre til blandt kødkvæg. Kohejren kan meget vel blive en ny ynglefugl i Danmark i løbet af de næste år. Måske i de naturgenoprettede vådområder Skjern Enge eller Filsø i Sydvestjylland. I hvert fald i et større vådområde eller måske på en mindre fugleø uden rovdyr”, siger Henrik Haaning Nielsen, der er ornitolog og redaktør af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) internetmagasin Pandion.

 Kohejre i januar 2020 ved Trehoje syd for Viborg Foto Henrik Haaning NielsenKohejre i januar 2020 ved Trehøje syd for Viborg.. Foto: Henrik Haaning Nielsen

På togt over verdenshavene

Kohejren har tilsyneladende en ambition om at blive kosmopolit. I hvert fald har den udvidet sit udbredelsesområde til helt nye kontinenter.

”Historien om kohejrens evne til at ekspandere og tage nye dele af verden i besiddelse er unik og bemærkelsesværdig. Før 1930 var den vestlige bestand kun udbredt i Afrika med mindre bestande i Spanien og Portugal. Så fløj kohejren over Atlanterhavet og etablerede sig i Sydamerika, inden den bredte sig nordpå til Mellemamerika. I 1953 ynglede den i Florida, og derpå bredte den sig til flere områder i Nordamerika. I Canada ynglede den første gang i 1962”, fortæller Henrik Haaning Nielsen.

Den vide verden er hvidere

I vores del af verden nøjedes kohejren ikke med at bosætte sig på Den iberiske Halvø, den rykkede nordpå til Frankrig, og Holland fik sit første ynglepar i 1998.

”I vinteren 2007/2008 oplevede England et større rykind af cirka 200 kohejrer, og for tre år siden blev der fundet et ynglepar i England. De mange engelske kohejrer er med til at underbygge spådommen om, at den snart kan etablere sig også i Danmark”, siger ornitologen.

Den østlige bestand af kohejrer, som oprindeligt hørte hjemme i Indien og Kina, har taget ligeså store springture og nye landområder i besiddelse som deres vestlige artsfæller.

Indiens og Kinas kohejrer har koloniseret både Australien og New Zealand.

Pladen, eller skulle vi sige planeten, er ved at være fuld for kohejren.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Tlf. 33 28 38 00

Henrik Haaning Nielsen, ornitolog.

Tlf. 51 24 49 68