Falkejagt er IKKE kulturarv i Danmark
tirsdag 29. august 2017 Denne nyhed er af ældre dato
Regeringen og Dansk Folkeparti vil igen tillade falkejagt i Danmark. Et flertal i Vildtforvaltningsrådet har på den baggrund foreslået en treårig forsøgsordning. Tilhængerne af falkejagt argumenterer blandt andet med, at falkejagt er udpeget som kulturel verdensarv af FN-organisationen UNESCO. Men udpegningen gælder IKKE for Danmark, fastslås det nu i Fugle & Natur, medlemsblad for Dansk Ornitologisk Forening.
Nyt fra Fugle & Natur
Syv steder i Danmark har foreløbig fået den fornemme udpegning som verdensarv af UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
De syv danske verdensarve er Vadehavet, Stevns Klint, Kronborg, Jellingstenene, Roskilde Domkirke, parforce-landskaberne i Nordsjælland og byen Christiansfeld i Sønderjylland.
Siden 2003 har der også eksisteret en konvention om immateriel kulturarv for menneskeheden (Intangible Cultural Heritage of Humanity).
Til konventionen hører en liste over kulturarv, som ikke er knyttet til en konkret lokalitet.
Danmark godkendte konventionen i 2009.
Falkejagt blev i 2016 optaget på UNESCO’s repræsentative liste over immateriel kulturarv, og det har herhjemme ført til den misforståelse, at udpegningen også gælder for falkejagt i Danmark.
Men som de materielle verdensarve er udpegningen faktisk geografisk begrænset, nemlig til 18 lande i Mellemøsten, Asien og det sydlige og centrale Europa, hvor der er en lang tradition for at udøve jagt med rovfugle.
- De 18 lande har i fællesskab ansøgt UNESCO om at få falkejagt udpeget som immateriel kulturarv, og de har været igennem en godkendelsesprocedure hos UNESCO, som har varet næsten to år, forklarer sektionsleder og seniorforsker Marianne Holm Pedersen fra Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek.
Hun står i spidsen for det danske arbejde med den immaterielle kulturarvskonvention.
Endnu er der ikke udpeget danske eksempler på immateriel kulturarv. Det er pt. ikke muligt at ansøge, men processen går muligvis snart i gang.
- Hvis falkonerer eller andre i Danmark ønsker at komme med på listen, så vil de skulle udforme en ansøgning, som efterfølgende vil skulle prioriteres i Kulturministeriet, inden Danmark eventuelt vælger at ansøge UNESCO om, at falkejagt også kan blive udpeget som immateriel kulturarv her i landet. Det er naturligvis en mulighed, men som situationen er i dag, så er falkejagt ikke udpeget som kulturarv i Danmark, fastslår Marianne Holm Pedersen.
De 18 lande, som er omfattet af udpegningen, er de Forenede Arabiske Emirater, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Kasakhstan, Sydkorea, Mongoliet, Marokko, Pakistan, Portugal, Qatar, Saudi Arabien, Spanien og Syrien.
Men altså hverken Danmark eller andre af de nordiske lande.
DOF: Misforståelse bør rettes
Misforståelsen om udpegningen af falkejagt som immateriel kulturarv har været så udbredt, at den også går igen i det brev, som Vildtforvaltningsrådet har sendt til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen efter rådets beslutning den 13. juni 2017 om at anbefale en treårig forsøgsordning for falkejagt i Danmark.
Her skriver Vildtforvaltningsrådet blandt andet, at det er ”oplyst, dels fra falkonererne og dels fra Miljøstyrelsen, at falkejagt i 2010 blev optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv”.
Det var imidlertid i 2016, og udpegningen gælder altså kun for 18 konkrete lande og ikke for Danmark.
Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard har efterfølgende skrevet til Vildtforvaltningsrådet for at få misforståelsen rettet.
"I brevet til ministeren kan man fejlagtigt få det indtryk, at UNESCO-udpegningen omfatter hele verden, men dette er altså ikke tilfældet. Jeg vil mene, at det vil være god rådgivning af ministeren, at han gøres bekendt med dette forhold", skriver Egon Østergaard blandt andet.
- Det er muligt, at det skyldes uvidenhed, men reelt er argumentet om falkejagt som verdensarv blevet misbrugt i den danske debat, siger Egon Østergaard til Fugle & Natur.
- Falkejagt er heller ikke tilladt i de andre nordiske lande, og jagt med rovfugle har aldrig været en del af befolkningens jagtkultur i Danmark, siger DOF’s formand.
LÆS OGSÅ: Nej til jagt med rovfugle i Danmark
Kontakt: Egon Østergaard 31162030
DOF er imod falkejagt og hold af rovfugle i fangenskab
DOF er imod hold af rovfugle i fangenskab, fordi livet, som rovfuglene tilbydes, ikke tilfredsstiller rovfuglenes naturlige behov. DOF er meget tilfreds med at hold af danske rovfuglearter er under afvikling.
Falkejagt øger interessen for hold af rovfugle i fangenskab
Legalisering af falkejagt vil medføre en stigende interesse for at holde rovfugle i fangenskab. Herved øges antallet af rovfuglehold, og antallet af bortfløjne rovfugle vil øges når rovfuglene skal trænes, og når jagten skal praktiseres. Allerede med det nuværende relativt lave antal rovfugleholdere i Danmark, bliver DOF flere gange årligt kontaktet om bortfløjne rovfugle. De bortfløjne rovfugle øger risikoen for faunaforurening ved hybridisering og introduktion af eksotiske arter og underarter.
Ulovlig indsamling af vilde rovfugle
Øget hold af danske/europæiske rovfuglearter i fangenskab vil øge risikoen for ulovlig indsamling af disse arter i naturen, da de uhindret kan transporteres rundt i EU.
Rovfugle uegnet til hold i fangenskab
Rovfugle er grundlæggende ikke egnet til hold i fangenskab. At holde rovfugle i bur eller tøjret til en pæl som det praktiseres af rovfugleholdere er ikke foreneligt med rovfuglenes krav på ordentlige forhold. Rovfugle bør ikke holdes i fangenskab medmindre det drejer sig om opdræt af arter der er truet af global udryddelse, og hvor opdræt i fangenskab er eneste vej til bevarelse af arten. Rovfugle, der bruges som falkonerfugle, holdes ofte sultne, da dette øger deres aktivitetsniveau, når de slippes til en jagt, og ligeledes øger chancen for at fuglen returnerer til falkoneren efter endt flyvetur. DOF er imod en sådan behandling af dyr i fangenskab.
Dyrekamp
Falkejagt kan sammenlignes med organiseret dyrekamp, der arrangeres for menneskets fornøjelse, i stil med hanekampe og tyrefægtning. At rovfugle dræber dyr i naturen hver dag kan ikke bruges som argument for at mennesker skal foranstalte noget tilsvarende alene som underholdning.
Historisk
Der har ikke været tradition for falkejagt i Danmark i århundreder. Ej heller i de øvrige nordiske lande er falkejagt tilladt. At introducere en ny jagtform uden stærk rod i den danske kultur fraråder DOF på det kraftigste. Når det fra falkejægerne hævdes at falkejagt har stærk rod i den danske kultur, så er det ganske udokumenteret. Derimod var der i enevældens tid fra midten af 1600-tallet til 1810 en ’tradition’ for, at der på foranledning af det danske kongehus skete indfangning af vilde vandrefalke og jagtfalke, som efterfølgende blev eksporteret til andre landes kongehuse og herremænd. Den ’tradition’ vil DOF kæmpe hårdt for ikke bliver genoptaget.
Kontrol
DOF mener, at der er stort behov for opstramning af kontrollen med rovfugle i fangenskab, bl.a. med langt flere DNA-analyser og flere kontrolbesøg. Der er behov for krav om mikrochipmærkning af alle rovfugle der produceres til eksport, hvilket ikke er tilfældet i dag. Med en bedre og mere systematisk kontrol vil der ikke være usikkerhed om rovfuglenes lovlige herkomst. Et øget hold af rovfugle vil kræve en betydelig merudgift til administration og effektiv kontrol.
