Introduktion

Denne elegante rovfugl findes næsten udelukkende i den sydvestlige del af Jylland. Antallet har siden 1970'erne ligget på 25-50 ynglepar, der næsten alle findes ved Vadehavet. I dag har vi kun cirka 25-30 ynglende par i Danmark. Siden 1998 har DOF været den ledende partner i Projekt Hedehøg, der i samarbejde med forskellige organisationer søger at beskytte høgenes reder mod høstmaskiner samt ræve og mårhund. Undersøgelser har vist, at ynglesuccesen for hedehøgene i Danmark ikke er tilstrækkelig til at opretholdelse af bestanden. Derfor er beskyttelse af reder absolut nødvendig, hvis arten skal bevares som dansk ynglefugl. Endvidere er der brug for mere viden om hedehøgenes jagtstrategier, og om hvilke byttedyr den foretrækker. Denne viden er vigtig i forbindelse med at udføre den optimale forvaltning af dens yngleområder. 

Hedehøg eller Enghøg?

Hedehøgen indvandrede til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Arten ynglende ved indvandringen i småmoser på hedestrøg samt i nyplantede nåletræsplantager. Heraf navnet hedehøg. I den ornitologiske litteratur i begyndelsen af 1900-tallet blev dog også navnet Enghøg benyttet. Dette navn passer bedre til arten i dag, og hentyder til hvor arten finder sin føde. På svensk (Ängshök) og på tysk (Wiesenweihe) hedder arten netop Enghøg. På hollansk har den fået det mindre charmerende navn Grå Kyllingetyv (Grauwe kiekendief).

Unge hedehøge. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Udbredelse i Danmark

Hedehøgen yngler fortrinsvis i Vadehavsområdet i Sydvestjylland. Tidligere har enkelte par ynglet næsten årligt i Nordjylland.

Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Europæisk udbredelse

Danmark ligger på nordvestgrænsen for hedehøgens europæiske udbredelse. De største bestande i Vesteuropa findes i Spanien, Portugal og Frankrig.

Hedehøgens yngleudbredelse i Europa (kilde: Europakommissionen).

Læs mere om hedehøgen her

Kontaktpersoner

Kontakt Projekt Hedehøg, hvis du har kendskab til en ynglende hedehøg.

Feltmedarbejdere:

Aage Matthiesen, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf: 4046 3380
Jesper Leegaard, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf: 2565 8690
Svend Anker Schwebs, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf: 2338 8114

Omtrentlig inddeling:

Involverede organisationer:

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Morten Bentzon Hansen, tlf: 6092 8625
Spiras: Valborg Schmidt, tlf. 7320 2663
Esbjerg Kommune: Mette Sejerup Rasmussen, tlf: 7616 5125
Tønder Kommune: Rebekka Laura Lundgren, tlf: 7492 9292
Aabenraa Kommune: Dorthe Prip Lahrmann, tlf: 2114 0013
Haderslev Kommune: Claus Moss Hansen, tlf: 7434 2212
Vejen Kommune: Jeppe Brander Christensen, tlf. 7996 6134
Nationalpark Vadehavet: John Frikke, tlf: 7254 3661
Nationalpark Vadehavet: Conny Brandt, tlf: 2299 8278
Dansk Ornitologisk Forening: Timme Nyegaard, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf: 3328 3800

Projekt Hedehøg

I 1991 blev det første ynglepar af hedehøg med redeplacering i afgrøder fundet i Danmark. Siden 1995 har Projekt Hedehøg eftersøgt og beskyttet reder af hedehøg mod utilsigtet høstning samt prædation fra ræv.

I 2004 blev den første aftale mellem Miljøministeriet og DOF indgået, som Projekt Hedehøg siden har været omfattet af (fra 2025 dog mellem DOF og Ministeriet for Grøn Trepart). Hertil kommer økonomisk bidrag fra Esbjerg, Tønder, Aabenraa, Haderslev og Vejen Kommune samt Nationalpark Vadehavet. Spiras er ligeledes partner i projektet.

Hedehøgpar over redestedet. Foto: Aage Matthiesen

Den nuværende aftale gældende 2024-2027

Hedehøgen kategoriseres som moderat truet på den danske rødliste og er en sjælden dansk ynglefugl, der er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Arten anbringer i vidt omfang reden i dyrkede marker, og ungerne er dermed i stor fare for at blive slået ihjel under høstarbejdet. DOF samarbejder lokalt med berørte kommuner, Naturstyrelsen, Nationalpark Vadehavet, lodsejere og forpagtere med henblik på at sikre beskyttelse af hedehøgens reder på baggrund af registrering af rederne og information til lodsejere og forpagtere. DOF administrerer projektet og varetager feltarbejdet og står sammen med Sønderjysk Landboforening for den konkrete beskyttelse af reder/unger, herunder lodsejerkontakt.

DOF forestår og afholder de administrative omkostninger ved projektledelsen og bidrager med supplerende frivilligt arbejde og en årsrapport for projektet, som udsendes til alle projektdeltagere samt lægges tilgængeligt online. Hertil kommer lokale, offentlige informationsmøder med ca. 3 års mellemrum samt årlige projektgruppemøder. Miljøministeriets tilskud anvendes primært til dækning af kørselsudgifter og aflønning af de personer, som udfører feltarbejdet med kortlægning og hegning af reder samt til administration. Berørte kommuner og Nationalpark Vadehavet bidrager endvidere økonomisk til projektet.

Hedehøgen kan ikke beskyttes tilstrækkeligt ved at sikre særligt udvalgte områder, og en målrettet indsats er derfor nødvendig. Projektet er det første eksempel på at myndigheder i samarbejde med private organisationer etablerer et formelt samarbejde om beskyttelsen af en enkelt art. Målet med aftalen er på kort sigt at sikre hedehøgens æg og unger, hvor de risikerer ødelæggelse af høstmaskiner og prædation fra ræv og mårhund samt at udbrede kendskabet til hedehøgen. På lang sigt er målet at sikre gunstige forhold for hedehøgen i yngleområdet. 

Projektets succes afhænger helt og aldeles af den gode vilje hos og samarbejdet med de landmænd, der dyrker jorden, hvor en af Danmarks smukkeste og mest truede rovfugle yngler.

Hjælp os med at beskytte den truede hedehøg

Kontakt ”Projekt Hedehøg”, hvis du har kendskab til en ynglende hedehøg. ”Projekt Hedehøg” er et samarbejde mellem en række organisationer, der beskytter den danske ynglebestand, og som samarbejder med tilsvarende tyske og hollandske projekter. Du kan hjælpe ”Projekt Hedehøg” med at beskytte hedehøgene ved:

• at orientere projektet hurtigst muligt, hvis du ser en hedehøg gå ned i din mark med bytte eller redemateriale, da det er sandsynligt at hedehøgen yngler her
• at tillade redebeskyttelse i marken, hvor den yngler
• at udlægge sprøjtefri bræmmer og vildtstriber i kanten af markerne
• at bekæmpe ræve og mårhund
• at sikre variation i afgrøderne 

Arbejdsprogram for Projekt Hedehøg

1. En registrering og overvågning af alle ynglepar af hedehøg i det sydvestlige Jylland.
2. En lokalisering af de enkelte ynglepar for at vurdere risikoen for, at afgrøderne høstes, før ungerne er flyvefærdige.
3. Kontakt til ejeren og brugeren, der informeres om hensigtsmæssige tiltag for at beskytte fuglene.
4. Udarbjedelse af årsrapport med årets resultater.
5. Afholdelse af informationsmøder for lodsejere og andre interesserede ca. hvert tredje år.
6. Udarbejdelse af informationsmateriale i form af en hjemmeside og en folder om hedehøgen. 

Se video om Projekt Hedehøg: 

Projektet er et samarbejde mellem DOF, Zoologisk Museum og hollandske forskere fra Groningen Universitet/ Dutch Montagu’s Harrier Foundation. Danske ynglefugle er blevet forsynet med satellitsendere, hvilket muliggør, at deres træk og ophold i vinterkvarteret kan følges via signaler fra senderen på fuglene. De sender via satellitter, der kredser omkring jorden, til forskernes computere. Forskerne har navngivet hedehøgene efter de personer, der var med til at indfange fuglene. Ideen med at give dem navne er blot, at det er lettere at adskille de enkelte fugle i omtalen af deres træk og overvintring. De første hedehøge blev mærket i 2008, og de seneste i 2012. 

De mærkede hedehøge

Asger Blev mærket med satellitsender som redeunge i juli 2008 i Ballum. Han døde på efterårstrækket i Frankrig 2008.

Karen Blev mærket med satellitsender som voksen i juli 2008 i Ballum. Mor til Asger. Hun døde i Nigeria 2008.

Iben Blev mærket med satellitsender som 2K fugl den 18. juli 2009 i Ballum. Hun opfostrede kuld i 2009 og 2010, hvor hun dannede par med Michael. Hun døde på forårstrækket i Marokko 2011, hvor hun formodentlig blev spist af ræv.

Mathilde Blev mærket med satellitsender som voksen den 18. juli 2009 i Ballum. Hun opfostrede kuld i 2009 (med Michael), opgav yngleforsøg 2010, opfostrede kuld i 2011, forsøgte ikke at yngle i 2012 (hvor hun kom sent tilbage fra vinterkvarteret) og opfostrede kuld i 2013. Hun døde i Vestafrika i februar 2014.

Michael Blev mærket med satellitsender som voksen den 18. juli 2009 Ballum. Han opfostrede kuld i 2009 (med Mathilde), opfostrede kuld 2010 (med Iben), opgav yngleforsøg 2011 efter hø-slet på strandeng med rede. Han døde på efterårstrækket i Marokko 2011.

Ditte Blev mærket med satellitsender som redeunge den 13. juli 2010 i Ottersbøl, Skærbæk. Hun er formentlig død i Danmark allerede før påbegyndt træk 2010.

Lars Blev mærket med satellitsender som voksen den 13. juli 2010 i Ottersbøl, Skærbæk. Far til Ditte. Han døde på efterårstrækket i Mali 2011.

Jørn Blev mærket med satellitsender som voksen den 13. juli 2010 i Vennemose, Tønder. Han opfostrede kuld i 2010 og 2011 (i Tyskland), delvist alene da hunnen blev spist af ræv i ungeperioden. Død i vinterkvarteret umiddelbart før forårstrækket 2012.

Lea Blev mærket med satellitsender som voksen den 29. juni i Søndernæs. Hun opfostrede et kuld i 2012 (med Pierre). I 2013 ynglede Lea i Tyskland, og i 2014 yngler hun i Holland. Hun sender stadig.

Pierre Blev mærket med satellitsender som 3K fugl den 29. juni i Søndernæs. Han opfostrede et kuld i 2012 (med Lea). Han døde i Niger i november 2012.