Fra venstre: Stor tornskade, kortnæbbet gås og rørdrum. Fotos: Jan Skriver. 

For få dage siden blev der målt tocifrede varmegrader enkelte steder i Danmark, og de lune dage ser ud til at vare ved året ud. Plusdage uden sne og frost byder på masser af fugle at stille skarpt på.

Flere arter af gæs opholder sig i langt højere grad end tidligere i Danmark om vinteren i stedet for at trække mod milde egne i sydvest i Europa.

Kortnæbbede gæs klar til at lande. Foto: Jan Skriver.

Stort set over hele landet kan der i disse dage opleves store flokke af grågæs og bramgæs, hvis bestande er mangedoblet de senere årtier, men også den kortnæbbede gås har været i markant fremgang, og er blevet en dansk vinterfugl.

I ’gamle dage’, altså for få årtier siden, fløj de kortnæbbede gæs, der havde ynglet på øgruppen Svalbard nær Nordpolen, om efteråret til Holland efter kortvarige mellemlandinger i Vestjylland.

De senere år har flere og flere flokke valgt at blive i det jyske, hvor marker med majs er blandt gæssenes livretter. Tendensen er, at den kortnæbbede gås i stigende grad også kan ses østpå i Danmark om vinteren. Over det ganske land søger fuglene nye græsgange, eller skulle vi sige majsmarker og stubmarker med madspild fra efterårets høst.

På jagt efter sløve padder

I kystnaturen og ved søer, moser og vandløb holder fiskehejrer til. Mange voksne hejrer bliver i Danmark om vinteren, mens en stor del af de unge trækker sydpå. Ungdommen flakker mere end alderdommen, sådan er det vel her i livet.

Fiskehejre i drej over vand. Foto: Jan Skriver.

Selv om fiskehejren lever op til sit navn som en effektiv spydfisker, så er den på ingen måde udelukkende til fisk. Hejren jager ofte mosegrise og andre små gnavere, og så er frøer, der blunder i dvale, en hyppig vinterspise spiddet på lavt vand i moser og vandhuller. På denne årstid fanger mange danske fiskehejrer sløve padder, som end ikke spræller, når de glider ned med frølår og det hele.

Vinterens vagtsomme slagter

I moseområder, hede-terræner eller i lysninger i skovene kan man være heldig at opleve den store tornskade. Den gæster os hver vinter fra yngleområder nordpå i Skandinavien. Visse vintersæsoner er der talt op imod 1.600 individer på lokaliteter over det meste af landet, i andre sæsoner er der kun få hundrede store tornskader på vintervisit. Arten kan dog altid findes. I reglen på ganske bestemte steder, hvor den sidder frit fremme og er synlig i sin brogede fjerdragt og med maske på, som om den har noget at skjule.

Stor Tornskade i pilebusk. Foto: Jan Skriver.

Stor tornskade er en spurvefugl med rovfuglemanerer. Dens overnæb er spidst og krumt som en spurvehøgs, og den jager både insekter, mus og småfugle som blåmejser. Ofte spidder den sit bytte på torne eller pigtråd som forråd.

På latin hedder stor tornskade Lanius excubitor. Oversat betyder det ”Den vagtsomme slagter”. Så er de advaret derude.

Talrig troldfugl ses sjældent

Som følge af den milde vinter er mange skovsnepper på træk fra Skandinavien og Rusland blevet i vores skove og klitplantager i stedet for at trække til egne omkring Den engelske Kanal eller sydpå i Frankrig.

Danske skovbunde og græsmarker, hvor skovsnepperne finder orme og snegle og andet godt, er bløde og lette at stikke næbbene i, så hvorfor haste videre.

Skovsneppe sidder i vejrabat. Foto: Jan Skriver.

Vi har at gøre med troldfugle, der holder lav profil om dagen og først i ly af mørket kommer frem for at søge føde. Derfor ser man dem sjældent, selv om de er talrige.

Den danske vinter er vægelsindet, og man ved aldrig helt, hvor man har den. I løbet af få dage kan vejret skifte fra lavtryk og milde vinde fra sydvest til højtryk og sibirisk kulde fra nordøst.

Hvis frosten lægger låg på skovsneppernes bløde spisekamre, sker det, at de hemmelighedsfulde fugle kommer frit frem tvunget af de vejrmæssige omstændigheder. Måske sidder de i vejrabatter eller holder til i skovbryn eller grøfter.

Fra skjult til synlig i frost

Et sceneskift fra skjult til synlig gør sig undertiden også gældende hos rørdrummen, rørskovenes godt camouflerede hejre, hvis der kommer streng vinter efter måneder uden frost.

Rørdrum camouflerer sig. Foto: Jan Skriver. 

Mange danske rørdrummer er blevet på hjemmefronten, og er som altid næsten ’usynlige’, når de færdes mellem tagrør. Hvis frosten så slår til og varer ved, må rørdrummen søge fra rørskovene ud til områder med rislende åbent vand. Da har man gode chancer for at opleve en af den danske naturs mest spøjse fugle. Hvis man altså kan få øje på den, for rørdrummen er og bliver en af camouflagens mestre.