Bliv skarp på fuglestemmer

Fuglenes stemmer siger meget om deres adfærd, aktivitet og sindsstemning, og efterhånden som man får skærpet sine sanser og lærer de forskellige kald at kende, er det næsten som at slå op i en manual. Løvsanger. Foto: Villy Pedersen. 

Musvit eller blåmejse. Gråspurv eller skovspurv. Allike eller råge. De fleste nye fuglekiggere begynder med at lære fuglene at kende på deres udseende. Og det kan virke næsten magisk, når en mere erfaren ornitolog uden den mindste tøven identificerer en fugl, der sidder skjult i et højt træ, bare på baggrund af et pip eller en trille. Endnu mere ærefrygtindgydende bliver det, når det går op for én, at en enkelt art kan have mange forskellige lyde, alt efter om det er en han, en hun eller en unge, om det er sommer eller vinter, og om det drejer sig om territoriesang, et kontaktkald eller et advarselsskrig.

Den gode historie er heldigvis, at alle kan lære at identificere de mest almindelige fugle alene ved hjælp af deres sang og kald. Men det hjælper helt klart, hvis du har nogen til at hjælpe dig lidt i gang og bryder opgaven ned i mindre bidder.

Ikke se men høre

Mange fugle ses ikke, slet ikke om sommeren og nærmest slet ikke i skov, hvor der er blade på træerne. Derfor bliver vi ikke opmærksomme på de mange forskellige fugle, der gemmer sig i løvet, medmindre de siger noget. En anden udfordring er, at fuglene ofte er så langt væk, at man ikke umiddelbart ser dem, selv hvis de ikke er gemt væk i det grønne. Til gengæld er de fleste fugles sang, kald og advarselsskrig så høje, at man nemt hører dem på ret stor afstand og på den måde bliver opmærksom på deres tilstedeværelse.

Broget fluesnapper synger i løvet. Foto: Per Ekberg.  

En manual til adfærd

Fuglenes stemmer siger meget om deres adfærd, aktivitet og sindsstemning, og efterhånden som man får skærpet sine sanser og lærer de forskellige kald at kende, er det næsten som at slå op i en manual. Når fuglene skælder ud med bestemte lyde, så bliver man opmærksom på, at der er noget galt. Kragerne udstøder for eksempel nogle gange en helt speciel ’grunk-lyd’, og det betyder, at der er en rovfugl, de ikke synes om og gerne vil mobbe ud af deres territorium. Et andet eksempel er når svalekliren tikker ligesom en solsort, så ved vi straks, at den har unger nede i mosen, som den gerne vil advare. Og når fiskeørnene skriger en helt bestemt lyd, når de er på reden, betyder det, at en fremmed fiskeørn er trængt ind på deres enemærker. Derimod har fiskeørnene et helt andet skrig, når det er et menneske, der er kommet for tæt på reden.

Lyden af stille ugle

Ugler opdager man ikke så tit ved hjælp af synet, her kommer igen fuglenes advarselslyde os til stor hjælp, og det behøver ikke engang at være fra uglen selv. Et eksempel er når flere solsorte og andre småfugle slår sig sammen og skælder ophidsede ud i kor. Så ved vi af erfaring, at der må være en ugle lige i nærheden, og så er det om at skærpe sin opmærksomhed og søge efter den. Det kunne jo være en af de sjældne ugler.  

Man kan på den måde lære fuglenes sprog, og hvordan de kommunikerer med hinanden, og for den sags skyld også hvordan de kommunikerer til os mennesker, hvor de nogle gange beder os om at stikke af og forlade deres territorium, fordi vi fx er kommet for tæt på deres rede eller har forskrækket dem.

Viden modvirker misforståelser

Hvis man ikke kender fuglenes sprog og lyde, kan man derimod let komme til at misforstå dem. Fx troede en ikke-kyndig fugleinteresseret engang, at en blåmejse havde fået en fjer ’galt i næbbet’ og ville have hjælp af hende til at fjerne den, fordi blåmejsen fløj rundt omkring hende med fjer i næbbet og sagde lyde. Men blåmejsen ville i stedet gøre opmærksom på, at hun var for tæt på stedet, hvor den var ved at bygge sin rede. Sådanne misforståelser kan vi undgå, hvis vi kender fuglenes lyde og adfærd.

Et andet eksempel er, når mennesker slår lejr for at overnatte i naturen. Her er de ofte ikke opmærksomme på, at en duehøg, havørn eller anden rovfugl advarer og med deres stemmer fortæller, at lejrpladsen er for tæt på deres rede.

Begynd din læring nu

Helt oplagt, men også en smule overvældende er det selvfølgelig at begynde at træne fuglenes sang om foråret, der byder på en sand symfoni af forskellige stemmer, men du kan sagtens tage hul på opgaven her i sensommeren og fortsætte vinteren igennem, hvor mængden af stemmer er noget mere overskuelig. Vi skelner mellem sang og kald (se faktaboks). Få fuglearter synger dog om vinteren fx rødhals og gærdesmutte, så du kan få dem helt på plads, inden de øvrige arter begynder at synge i munden på hinanden om foråret.

I løbet af efteråret og vinteren er der som sagt kun få fugle, der synger, så her kan du træne de mest almindelige kald ved at observere fuglene og lytte til deres stemmer samtidigt. Du kan så også lægge mærke til deres adfærd, mens de siger lydene, så du kan begynde at tilegne dig, hvilke lyde de bruger i bestemte situationer. Tag de letteste, hvor du kender fuglen i forvejen fx gråkrage eller husskade. 

Allerede i januar og februar får rødhals og gærdesmutte selskab af solsort og mejser. Og når du først er i gang, bliver der virkelig noget at glæde sig over, for der åbner sig hurtigt en hel verden af nye fugle, der før var gemt væk i træer og buske, var for langt væk til at kunne ses detaljeret eller bare er mest aktive om natten. Det giver pludselig mening, når de fleste øvede fuglekiggere fortæller, at de faktisk finder langt flere fugle i felten ved hjælp af hørelsen end synet.

Artiklen stammer fra Fugle & Natur #3 - 2024. Læs hele magasinet her.