Flere småfugle er ankommet tidligt fra deres tropiske vinterkvarterer
Blandt andet skovpiberen er en af de trækfugle, som er ankommet til deres danske yngleområder tidligere end normalt sammenlignet med de senere år. Foto: Daniel Palm Eskildsen.
Foråret er ved at synge på sidste fuglevers og overlade scenen til forsommeren, og alle arter af trækfugle fra vinterkvartererne i Afrika har indfundet sig i den danske natur.
DOF BirdLifes såkaldte spontantællinger viser, hvilke arter, der i år har været tidligt på færde i det danske forår, der var knastørt i hele april og store dele af maj, og hvilke arter, der er ankommet senere end normalt for et gennemsnit af ankomstdatoerne de seneste ti år.
Det har vist sig, at tornsanger, grå fluesnapper, gul vipstjert, sivsanger, digesvale og skovpiber alle er ankommet til deres danske yngleområder tidligere end normalt sammenlignet med de senere år.
Derimod er løvsangeren og gærdesangeren i år ankommet senere, efter at de har holdt vinter i henholdsvis Vestafrika og Østafrika. De to arter blev ellers observeret usædvanligt tidligt i foråret 2024, da vejret var i disse arters favør.
Det er ofte vejrmæssige forhold, der enten fremskynder eller forsinker ankomsterne af trækfugle sydfra. I 2024 sendte en varmebølge ørkensand fra Sahara langt mod nord i Europa, og det resulterede i, at flere trækfugle bogstaveligt talt fik medvind på rejsen fra deres vinterkvarterer.
Alperne kan være en stopklods
- I år har der tilsyneladende været en forsinkelse på trækket hos løvsanger og gærdesanger, der begge er ankommet til Danmark flere dage senere end gennemsnittet for de senere år. Derimod topper antallet af observationer af disse to arter tidligere end normalt. Fuglene er formentlig blevet forsinket på grund af vejrmæssige forhold, der har hobet større antal op i et område på ruten. Da så vejrliget igen er blevet gunstigt til afgang, er de fløjet nordpå i større antal. Vi ved, at Alperne er et område, hvor vejret kan forsinke forårets trækfugle med kurs mod nord. Hvis vejrliget pludselig ændrer sig i fuglenes favør, kan der så opstå en ketchup-effekt, hvor der så at sige går hul på trækket, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.
Spontantællingerne, der er med til at belyse, hvornår de forskellige arter af trækfugle ankommer til Danmark, enten de har holdt vinter i Afrika syd for Sahara, i Nordafrika eller i Sydeuropa blev introduceret af DOF BirdLife 1. marts 2023.
Tællinger i årevis giver viden
I løbet af de første år med spontantællinger har knap 400 observatører bidraget med flere end 23.000 tællinger jævnt fordelt i landet. En tælling varer fem minutter, hvor observatøren står stille og registrerer alle de arter vedkommende ser og hører.
Tællemetoden gør det muligt at følge de almindelige fuglearter året igennem, og når der er lavet tilstrækkeligt med tællinger gennem flere sæsoner, kan der udarbejdes grafer over trækfuglearternes ankomst til Danmark både på nationalt og regionalt plan. På længere sigt kan der også udarbejdes kort over fuglenes tæthed i landet.
Belgien banede vejen for metoden
I flere lande i Mellemeuropa udføres fugletællinger, der svarer til de spontantællinger, der nu laves i Danmark.
Inspirationen til den ny metode til fugleovervågning i det danske landskab stammer dog især fra Belgien, hvor spontantællingerne for eksempel viste et dyk i antallet af solsorte fra uge 26 i 2017. Og der blev i en periode fundet mange døde solsorte i landskabet. Det viste sig, at mange af droslerne var ramt af usutu-virus. I 2018 var alt stort set normalt igen.
Belgiens pendant til spontantællinger viste både dykket i antallet af solsorte og situationen, da forekomsten af solsorte i Belgien på ny var normal.
På den måde kan spontantællinger være med til at tage pulsen på almindelige fuglearter på alle tider af året.
Yderligere oplysninger:
Thomas Vikstrøm, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 29 70 02 24
