Slørugleunger på vingerne i vintermørket

onsdag 11. januar 2023
Danmarks senest ynglende sløruglepar sendte deres unger afsted kort før nytår. Aldrig tidligere er der registreret så sene unger hos sløruglen, der trives med grønne vintre.
af Jan Skriver

Kuld af slorugle klar til at flyve fra redekasse foto Klaus DichmannKuld af slørugle klar til at flyve fra redekasse. Foto: Klaus Dichmann.

Et vildtkamera har afsløret, at et sløruglepar i en redekasse i en sønderjysk lade har fostret fire livskraftige unger, der fløj afsted i nattemørket i dagene før nytår, og nu skal de klare sig selv på egne dunede vinger.

Aldrig tidligere er der registreret så sen udflyvning af et kuld slørugler i Danmark.

Det oplyser Klaus Dichmann, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ugleekspert, og som er ringmærker for Ringmærkningen på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

I den sammenhæng har han haft knap 2.300 unge danske slørugler i hænderne de seneste tre årtier.

- Vi er efterhånden derhenne, hvor slørugler i Danmark kan yngle året rundt. Jeg har de senere år set flyvefærdige unger i slutningen af november og nu altså også tæt på nytår. Også i februar er der eksempler på, at danske slørugler har lagt æg. Det er nærliggende at kæde sløruglens status som ynglefugl hele året i den danske natur sammen med de klimaændringer, der gør grønne vintre til reglen mere end undtagelsen, siger Klaus Dichmann.

Mus på menuen året rundt

I modsætning til de fleste andre fuglearter danner sløruglen ikke fedtlag, som den kan tære af i magre musefattige tider. Den må afsted hver aften og nat for at skaffe føde til sig selv og sine unger.

Derfor udgør langvarige vintre en eksamen på liv og død for sløruglen.

- Selv om december 2022 gav et svirp af vinter i et par uger, resulterede det tilsyneladende ikke i dødsfald af betydning i bestanden. Det er mange uger med et tykt snedække og ikke så meget kulde, der er problemet for sløruglerne. I vinteren 2009/2010 lå et næsten metertykt dække af sne over store dele af Danmark i flere måneder. Dén vinter krævede massedød blandt sløruglerne, fordi de ikke kunne sætte kløerne i musene under den dybe sne. Her fik den danske sløruglebestand sit store knæk, da 9 ud af 10 ugler bukkede under, så næppe flere end 50 ynglepar flyttede ind i redekasserne og lagde æg i foråret 2010, siger Klaus Dichmann.

Nedtur vendt til ny fremgang

Men siden har sløruglen på ny fået medvind på jagtmarkerne, og bestanden tæller igen op imod 200 ynglepar.

Slorugle med fode til ungerne foto Klaus DichmannSlørugle med føde til ungerne. Foto: Klaus Dichmann.

- Danmark udgør nordgrænsen i sløruglens udbredelse, men noget tyder på, at den måske er ved at tage et spring yderligere mod nord. I 2022 var der flere observationer af slørugler i Norge, og i november 2022 blev der fanget og ringmærket en slørugle på Jomfruland Fuglestation på Norges østkyst syd for Larvik. Det er meget usædvanligt med slørugler så langt mod nord i Europa som i Norge, siger Klaus Dichmann.

Kassesucces i åbne bygninger

De kommende måneder vil der være udsigt til familieliv hos slørugler i mange af de redekasser, der sidder rundt omkring i Danmark. Klaus Dichmann skønner, at der landet over er sat flere end 2.000 specialdesignede redekasser op til slørugler.

Det er primært på landejendomme med åbne lader eller stalde i Jylland og på Fyn, at redekasser inviterer til indflytning, men også på Lolland og Falster hænger en del kasser i ugleterræner med udsigt til musemarker.

Uglekasserne er altid anbragt i de mest mørke afkroge af bygninger. Sløruglen er den mest lyssky af Danmarks ugler. Den færdes kun i ly af natten.

Yderligere oplysninger:

Klaus Dichmann, ugleekspert og ringmærker
Tlf. 20 86 90 52

Dansk Ornitologisk Forening, DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 00