Dramatisk ØrneTV-sæson er slut: Her er tre ting vi lærte

mandag 20. september 2021 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ørneungen er fløjet, kameraet er slukket og årets dramatiske sæson af ØrneTV er slut. Men hvad har vi egentlig lært?
af Anton Gundersen Lihn

Hvad har vi laert 2021Foto: ØrneTV

Vinteren var mild med kun lidt sne og rusk, så ørneparret fik puslet godt om reden, da ØrneTV blændede op for en ny sæson. Godt en uge inde i marts kom det første æg, få dage senere kom et til, og så var grundlaget lagt for en sæson, der skulle vise sig at blive temmelig dramatisk.

I midten af april klækkede begge æg og de to unger tog verden i øjesyn. To uger senere døde den ene unge og omtrent på samme tid blev der konstateret et sygt øje hos den anden unge. Øjet blev ikke bedre og eksperterne vurderer, at den unge ørn sandsynligvis er blind på det dårlige øje.

Ikke desto mindre fløj ungen fra reden i begyndelsen af juli og markerede afslutningen af årets sæson af ØrneTV.

- Vi har været heldige, at få lov til igen at følge ørnene i over fire måneder. Det kunne lige så godt være afsluttet på fjorten dage. I stedet har det været lærerigt for os seere. Så det har været en god sæson, siger Kim Skelmose, hovedmand bag ØrneTV og leder af DOF’s projekt Ørn.

- Men for havørnene generelt har denne ynglesæson faktisk været ret dårlig. Ynglesæsonen mislykkedes eller blev opgivet for mange par. I ØrneTV klækkede æggene og en unge kom godt nok på vingerne, men det var ikke ligefrem en succesfuld sæson for parret, siger han.

Naturen har på flere måder vist sig fra sin barske side i årets ØrneTV, men det har samtidig givet et glimt af nogle hændelser, som mennesker sjældent får et indblik i, og på den måde bidraget til ny viden om havørnene.

Her er tre ting vi har lært af årets sæson i ØrneTV ifølge Kim Skelmose:

OrneTV Hvad har vi laert 2021 1 knivsaeg

- I år har vi virkelig fået syn for, hvor lynhurtigt, det kan gå ned ad bakke i naturen.

Naturens alvorlige luner blev skæbnesvangert for begge unger, med først et dødsfald og efterfølgende et blindt øje.

- Det er ærgerligt for de to unger. Men det er interessant og vigtigt for os mennesker at se, hvordan bare en lille bitte hændelse kan få så store konsekvenser for et dyrs eksistens. Vi har fået tydeligt bevis for, at balancen mellem overlevelse og død er hårfin, når vi bare iagttager og lader naturen gå sin gang.

Hvorfor greb I ikke ind for at hjælpe de to unger?

- På intet tidspunkt har der været en overvejelse om at gribe ind. Hvis ungerne havde været større kunne vi måske have taget overvejelsen. Men når ungerne er helt små, så er farerne og risikoen for, at de bliver forladt af forældrene meget stor. Hvis vi havde grebet ind, så kunne forstyrrelsen have ødelagt ynglesæsonen for parret, fordi ungerne ikke var store nok til at klare sig til de eventuelt ville vende tilbage.

OrneTV Hvad har vi laert 2021 2 den enes dod

Da den ene unge døde to uger efter klækningen, var det et åbent spørgsmål, hvad der ville ske med den. Og det gav ØrneTV svar på allerede dagen efter.

- Den døde unge gik ikke ’til spilde’. Den blev simpelthen ædt - Den enes død, den andens overlevelse. Vi har ikke direkte set det før, så vi håbede at se, hvad der ville ske, da ungen døde. Og så fik vi altså dokumentationen for, at der ikke går noget til spilde. Det viser, at havørne ikke har de her længerevarende dybfølte følelser for deres afkom. Der går lige et stykke tid og så æder de den, siger Kim Skelmose.

OrneTV Hvad har vi laert 2021 3 praecis aeggecyklus

- Jeg synes især, at det har været spændende at følge æglægningstidspunkterne sammenlignet med forrige år. Hvor synkront æggene blev lagt, og hvornår ungerne blev klækket i forhold til sidste år, siger Kim Skelmose.

Der var kun en enkelt dags forskel på det første æg i årets sæson (7. marts) i forhold til første æg sidste år (8. marts). Også klækningen af den første unge var forskudt med bare en enkelt dag i forhold til året før (13. og 14. april).

- Det er vidunderligt, at vi har et kamera, så vi kan følge med og sætte et ur og dokumentere, hvor præcise ørnene er. Det er ret interessant. Og det er ikke bare antagelser, det er bekræftet. Netop her viser kameraet sin berettigelse. Både for seerne, der kan se med, men også for os bagom, der får valuta for vores tid, siger Kim Skelmose.

Udover spændende ny læring har årets sæson for andet år i træk været den mest sete sæson af ØrneTV nogensinde.

Der skal være plads til alle ØrneTV-seere - nye som gamle

Det har også betydet et meget aktivt kommentarspor på ØrneTV-siden. Og Kim Skelmose og resten af holdet bag ØrneTV sætter stor pris på det engagement, der bliver udvist fra de mange seere.

Men der er desværre et enkelt hår i suppen.

- Der har til tider været en ret ubehagelig tone i kommentarerne, og det er vi meget triste over. Vi vil gerne have et fællesskab omkring ØrneTV, og vi glæder os hver dag over den store interesse. Men det er vigtigt, at der er plads til alle, uanset om man ser med for første gang eller har set med siden 2013. Derfor vil jeg appellere til, at alle skriver pænt til hinanden, når man deltager i samtalerne om ØrneTV, siger Kim Skelmose.

Der er planer om at opdatere kommentarfunktionen, så det bliver muligt at skabe en mere overskuelig chat forud for næste sæson.

DOF’s ØrneTV vender sandsynligvis tilbage til februar 2022 med en ny sæson, indtil da er der mulighed for at fornøje sig med GPS-ørnene eller videoerne fra årets sæson.

En stor tak skal også lyde til de mange økonomiske bidrag til ØrneTV, der blandt andet sikrer udskiftning af udstyr, teknisk support og udvikling af ØrneTV.

Yderligere oplysninger:

Kim Skelmose, leder af DOF’s Projekt Ørn
Tlf. 27 73 40 70

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00