Det fantastiske æg: Det er en ret genial opfindelse

fredag 2. april 2021
Ægget er et af naturens små vidundere. Men hvad ved du egentlig om det fantastiske æg, der får så meget opmærksomhed i påsken?
af Anton Gundersen Lihn

Vibe aeg foto Finn LethHos vilde fugle kan æggene både være, blå, brune, sandfarvede, hvide og rødlige og med pletter i alle størrelser. Her er det vibeæg i en rede direkte på jorden. Foto: Finn Leth.

Påsken står for døren, og det kan være svært at sparke sig frem for æg i alle afskygninger. Chokoladeæg, pynteæg eller malede papæg. Også i naturen myldrer det frem med æg på denne årstid.

Men har du tænkt over, hvor imponerende det ægte æg egentlig er?

- Det er en temmelig genial opfindelse fra naturens side. En lille forseglet pakke, der indeholder alt, der er nødvendigt for at skabe et liv. Der skal kun tilføres ilt og varme. Og ilten trækker ægget ovenikøbet selv ind gennem skallen, siger Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife.

Ægget består af tre hovedbestanddele, skallen, hviden og blommen.

Madpakke, bakteriedræber og hullet skal

I blommen findes alle de nødvendige næringsstoffer, mineraler og vitaminer, der skal til, for at det lille foster kan udvikles fra kimskiven, som ligger tæt på blommen. Størrelsen på blommen varierer efter, hvor færdigudviklede ungerne er, når de kommer ud af ægget. De største ’madpakker’ hører til hos de arter, hvor ungerne for eksempel har udviklet fjer eller selv kan bevæge sig rundt, når de klækker.

Læs mere: Fugleæggets forunderlige vej til reden

Æggehviden skal beskytte fosteret og fungerer som en slags pude rundt om blommen. I æggehviden er blandt andet proteinet lysozym, der kan slå fjendtlige bakterier ihjel, så de ikke når fosteret. To æggehvidestrenge, der sidder fast i toppen og bunden af ægget holder blommen på plads i midten af æggehviden.

AEg grafik Tegnebraet 1

Den kraftige skal, der er fosterets yderst skjold mod omverdenen, er faktisk ikke så uigennemtrængeligt, som den ser ud. Skallen er nemlig fuld af bittesmå huller omkring 0,05mm i diameter. Hullerne gør det muligt for fosteret at trække vejret og komme af med sine affaldsstoffer. Der kan nemlig passere ilt og andre gasser ind og ud gennem skallen.

Naturens egne ’malede’ påskeæg

Hønsenes hvide og brune æg, som vi kender fra æggebakkerne, viser langt fra den diversitet, der kan være i æggenes udseende. Hos vilde fugle kan æggene både være, blå, brune, sandfarvede, hvide og rødlige og med pletter i alle størrelser. Æggenes farver og mønster varierer typisk efter, hvordan de forskellige arter indretter deres reder.

- Viber og måger, som lægger deres æg fuldt synligt på jorden eller mellem sten har brug for at ’male’ camouflage på æggene, så de plettede æg går i et med omgivelserne. De mindre fugle, der lægger deres æg i lukkede reder eller redekasser behøver ikke den slags camouflage og kan nøjes med et ensfarvet æg, siger Knud Flensted.

Når ægget udvikles inde i fuglen er farver, pletter og andet mønster det sidste, der bliver lagt på efter skallen er helt færdiglavet. 

Ægget har altid været et forårstegn

Ægget imponerer ikke bare nu om dage, hvor vi kender mange af dets hemmeligheder. Gennem tiden og i mange forskellige kulturer har ægget imponeret og er blevet ophøjet til et symbol på liv og frugtbarhed.

Ifølge Videnskab.dk har ægget i hvert fald siden 1600-tallet været en stor del af påsken i Danmark. I gamle dage lagde hønsene ikke æg om vinteren. Derfor var det et tydeligt forårs- og påsketegn, når æglægningen igen gik i gang.