Mal-selv-fiskehejre
Nederst ses de to tegninger. Klik på hvert af de to link herunder for at hente tegningerne, så du kan gå i gang med at male din egen fiskehejre.
Hent tegning 1
Hent tegning 2

Kom til Hejrens Dag
- Et gratis arrangement for hele familien
Lørdag og søndag d. 11.-12. marts kl. 11-15 afholder Dansk Ornitologisk Forening i samarbejde med Frederiksberg Kommune et hyggeligt og lærerigt arrangement i Frederiksberg Have om den finurlige fiskehejre og dens fuglevenner. Naturvejlederne fortæller om havens fugle, du kan kigge i teleskoper, låne en kikkert og få et gratis kikkertkursus.
Hent vores nye app ”DOFs Fuglebog” og gå på opdagelse i haven, inden vi slutter dagen af med varm kakao.
Følg med i fiskehejrens familie-liv i DOFs HejreTV, som sender direkte fra reder i kolonien i Frederiksberg Have.
Tegnekonkurrence!
VIND 4 billetter til København Zoo!
I anledning af Hejrens Dag udlodder vi 4 billetter til København Zoo til en værdi af DKK 560,- (2 x børnebilletter 3-11 år og 2 x voksenbilletter). Alt, du skal gøre, er at downloade ”mal-selv-hejren”, udfylde navn, e-mailadresse og tlf. nummer og medbringe den til Hejrens Dag. Download din mal-selv-hejre til børnene lige her og her!
Aflevér din tegning ved pavillonerne ved legepladsen.
Konkurrencen slutter søndag d. 12. marts 2017 kl. 14 - hvorefter vinderen offentliggøres på Dansk Ornitologisk Forenings facebookside.
Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet, administreret eller associeret med Facebook.
Du må max være 10 år for at deltage og skal være i selskab med en forælder. Vinderen får direkte besked. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.
Mødested: Ved legepladsen i Frederiksberg Have.
Husk: Jeres farvelagte mal-selv-hejre til konkurrencen, varmt tøj og madpakken.
DOF's Fugleambassadører
- For dig, der gerne vil formidle fugle for børn og blive bedre til at facilitere ture i børnehøjde.

Foto: Kasper Rander
DOF's Fugleambassadører formidler fugle og natur og arrangerer ture for DOF's yngste medlemmer i Ørneklubben.
I dag varetages projektet af DOF's sekretariat med naturvejleder Simon C. Christiansen og en frivillig styregruppe af forskellige fugleambassadører fra DOF's lokalafdelinger i spidsen.
Projektet startede i 2020 under titlen 'Fugle For Alle' og blev indtil begyndelsen af 2024 støttet af Nordea-Fonden.
Vil du være fugleambassadør
Som Fugleambassadør vil du løbende blive tilbudt netværksmøder, workshops og få inspiration til formidling og aktiviteter, der kan klæde dig bedre på til at formidle natur og fugle for børn, heriblandt for DOF's yngste medlemsgruppe: Ørneklubben, som du jævnligt skal arrangere ture for.
Formidlingskurser
I løbet af 2021, 2022, 2023 og 2024 har DOF flere gange afholdt kurser for interesserede nye og kommende naturformidlere. De enkelte kurser har bestået af tre kursusgange med dertilhørende hjemmearbejde med det formål at give konkrete værktøjer til at formidle fugle og natur for børn.
Kontakt
Vil du være Fugleambssadør, vide mere om de kommende kurser eller bare høre mere, så skriv til projektleder Simon Christiansen på:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Status for FugleOveralt forår 2016
Fugle skal være med til at give flere danskere det gode liv. Det er den helt overordnede målsætning for det projekt Fugle Overalt, der er finansieret af Nordea-fonden. Projektet skal give de danskere, der normalt ikke ser på fugle muligheden for at opleve og lære mere om de spændende fugle, der er lige i nærheden. Fugle som for manges vedkommende er uopdaget og ukendt land. At se på fugle er nemlig for alle. Og som andre naturoplevelser med til at give livskvalitet i hverdagen.
Landsdækkende vil fokus være på de allerede etablererede publikumssuccesser som Ørnens Dag i februar og Fuglenes Dag, der traditionelt ligger i slutningen af april. Her er det planen med hjælp af både de sociale mediere og regulære reklamespots at få endnu flere almindelige danskere til at deltage.
I kølvandet på de store fugleoplevelser streamer DOF fra et nyt redekamera i foråret 2016 i rækken af det populære ”FugleTV” fra såvel ørne- som uglereder.
Som en del af projektet vil seks kommuner og lokalområder være omfattet af en særlig indsats for at skabe mere opmærksomhed om fuglesagen lokalt. For at være blandt de udvalgte skal der være aktive DOF’ere, der lokalt kan være med til at løfte opgaven. Både når det gælder arrangementer og formidling. Gode samarbejdsmuligheder og formidlingssteder i lokalområdet er et andet krav. Og uden en fugleart med godt publikumstække går det heller ikke. Foreløbigt har seks lokale DOF lokalafdelinger meldt deres interesse.
Fugle til lolliker og falstringer
”Ørnegarantien” har været en medvirkende faktor til, at vi har valgt at fokusere på Lolland som en af de første lokaliteter til at skabe opmærksomhed om ”Fugle Overalt”. I samarbejde med bl..a Lolland kommune og Fugleværnsfonden vil DOF lokalt og centralt øge opmærksomheden på fugle. Samtidig med en mere langsigtet planlægning af alt lige fra hotspots og shelters for at øge kvaliteten i natur- og fugleformidlingen.
Fugle til københavnerne
For mange storbyboere ligger parker, kirkegårde og andre grønne områder i f.eks. København inden for kort afstand til hjemmet og er derfor en del af livskvaliteten i hverdagslivet. Publikummer er der altså rigeligt af. Hvad der måske er mindre kendt er, at der også er masser af eksotiske fugle.
Nye apps skal hjælpe
De små populære programmer til mobiltelefonen skal bidrage til at øge opmærksomheden. En mobil ”fuglenøgle” skal være med til at besvare spørgsmålet: ”Hvilken fugl er det, som jeg står og ser på lige nu” for den relativt uprøvede fuglekigger. App’en skal kunne identificere arter, man skal kunne lave egne lister og lære mere om fuglene i lokalområdet. Den første app forventes færdig i 2016.
Fugle Overalt
Fugle giver oplevelser og det er uanset om man ser dem på parkeringspladsen om morgenen, på vej til arbejde eller i haven og ved skov og strand. Fugle giver trang til at beskytte og bevare natur. Uanset hvor den er.
Det var baggrunden for, at Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i efteråret 2015 indledte det treårige projekt Fugle Overalt, som nu er afsluttet. Målet for projektet var at skabe øget opmærksomhed om naturbeskyttelse og fugle i Danmark: Især blandt de danskere, der normalt ikke kigger på fugle.
Projektet havde fokus på at skabe oplevelser over hele Danmark, på mobilen og på andre digitale medier. Til at starte med skulle der skabes øget kendskab til oplevelser som Ørnens dag, Fuglenes dag o. lign. Natur-i-øjenhøjde-oplevelser, der allerede har haft en vis publikumssucces, men som sagtens kan få mange flere deltagere blandt de mennesker, der f.eks. bor i København og andre store byer. Nye redekameraer er et andet godt eksempel på oplevelser der sammen med events skal være med til at skabe deltagelse og engagement blandt både nye og gamle fuglefans. Og her er det ikke bare de berømte rovfugle og andre spektakulære fuglearter der er i fokus, men også de fugle der fylder mest i parker og andre grønne områder, hvor mange af os færdes til daglig.
Projektet blev finansieret af Nordea-fonden
Mere information
Hovedbestyrelsen
Se hvem der er medlem af DOF's hovedbestyrelse

