Hovedbestyrelsen består af følgende 13 medlemmer



Peter Bonne Eriksen


Dalsø Park 38
3500 Værløse
+45 4448 6213
peterbonneeriksen@hotmail.com

Jeg har haft en brændende interesse for fugle fra jeg var ca. 10 år og været medlem af DOF siden de tidlige teenageår hvor jeg boede i Næstved.

Jeg blev hurtigt involveret i lokalafdelingens arbejde og var leder af ture i Næstved området, arrangerede ungdomslejre på Feddet, og blev amtskoordinator for Storstrøms amt i den første Atlas undersøgelse.

Jeg har siden 1981 boet i Værløse i Furesø Kommune og været ansat i Novo Nordisk i en lang årrække. Her har jeg haft en række forskellige job indenfor forskning og udvikling, med ansvar for global produktudvikling og produktgodkendelser. Som medlem af R&D ledelsen har jeg været stærkt involveret i udvikling af strategi og forretningsplaner. Mine opgaver har i høj grad bestået i at forberede og gennemføre møder og forhandlinger med offentlige myndigheder verden over i forbindelse med udviklingsplaner og godkendelse af lægemidler.

Jeg har været på adskillige natur- og fuglerejser i Afrika, Asien og Amerika og har gennem en periode som konstitueret generalsekretær og siden bestyrelsesmedlem i WWF Danmark fået god indsigt i international naturbeskyttelse

Jeg er født i 1952, uddannet som civilingeniør med speciale i bioteknologi og har desuden en HD i ledelse og strategi. Er forfatter på en række videnskabelige artikler inden for klinisk kemi og kliniske undersøgelser.