Kommune dropper brug af rottegift i det åbne land
I stedet er rottegiftene erstattet af smækfælder, der dræber de uønskede gnavere, og som ikke kræver utilsigtede dødsfald blandt rovfugle og ugler.
Kommunens ændrede strategi kommer, efter at DOF med dokumentation fra flere undersøgelser har påpeget, at brug af rottegifte i det åbne landskab udgør en trussel for en lang række arter af rovfugle og ugler.
LÆS: Rottegifte i landskabet truer ørne og ugler
Lolland huser Danmarks største regionale bestand af havørne, og rottegifte i terrænet vil være en tikkende bombe under de store rovfugle.
- Vi har erstattet alle vores giftstationer langs op imod 110 kilometer grøfter med cirka 50 kasser, hvori der er smækfælder. Vi har ikke turdet risikere en dårlig sag med en giftdød havørn eller en anden rovfugl, så nu forsøger vi udelukkende at bekæmpe rotterne mekanisk i det åbne landskab, siger Bent Lund, der er teknisk assistent i Lolland Kommune.
Læs hele artiklen her
Se: Mange protesterede på DOF's Facebookside
Få nyheder om fugle og naturbeskyttelse i din mail
Tilmeld dig DOF's nyhedsbrev her
