Sneum Digesø og Kongeåslusen
Slutningen af august er et fint tidspunkt, hvis man vil se og opleve en bred artsvifte af vadefugle.
Turen begynder ved Sneum Digesø, hvorefter vi fortsætter til Kongeåens udmunding i Vadehavet.
til Niels Knudsen, nk@esenet.dk, tlf. 4095 1537 senest 18/8
TURLEDER Åge Gejl Hansen, () og Per Fabricius, ()
KONTAKT Niels Knudsen, 4095 1537 (nk@esenet.dk)
MØDESTED
P-pladsen ved Sneum Digesø, Sneum Slusevej 39, 6731 Tjæreborg
GPS 55.434, 8.60731
SE STORT KORT
Der var 13 deltagere på DOF Sydvestjyllands tur til Vadehavet. Vi var begunstiget af solskin og behagelig temperatur, om end det blæste en del på toppen af digerne.
Vi mødtes på p-pladsen ved Sneum Digesø kl. 16 og gik - efter at have observeret her en rum tid - op på digekronen. Her gik vi langs søen til dens nordvestlige hjørne og fik således et godt overblik over den sydlige del af søen.
Der var et pænt udvalg af ænder i søen, flest Gråand, men også Knarand, Skeand, Krikand, Pibeand og enkelte Troldand.
Vi så en del Vibe, men ellers ikke mange vadefugle. Der var dog et par Hvidklire, 5-6 Dobbeltbekkasin og en enkelt Mudderklire.
En lille flok Blishøns fouragerede, og det samme gjorde 4-5 Lille Lappedykker, mens en Vandrikse gav en ”lidt forkølet” lyd fra sig. Skarver var der naturligvis også en lille flok af.
En Tårnfalk og en Rørhøg lod sig se, mens en Gråkrage på lang afstand og i lidt speciel belysning forsøgte at illudere Vandrefalk. Vi lod os dog ikke narre i det lange løb.
Foran diget rastede en ung Havørn. Den var på vingerne et par gange. En større flok Hvid Vipstjert isprængt et par stykker af de gule fouragerede på forlandet. Ellers var vaden domineret af Gravand.
Digesøens vestlige del bød på turens to højdepunkter:
En Odinshane bevægede sig rundt på svømmesneppevis, mens den snappede vandinsekter. Den tiltrak sig hurtigt al opmærksomhed, det er trods alt ikke hverdagskost at se den. På et tidspunkt så vi tre Odinshaner i luften, heldigvis slog de sig ned samme sted. Der var lidt usikkerhed om hvor mange Odinshaner, der var i alt. Var den oprindelige med blandt de tre eller ej? Men da de slog sig ned samme sted, var de kun tre, og derved blev det.
På denne årstid er Odinshanen desværre ikke i sin farverige yngledragt, men overvejende hvid. Da ryggen var markant mørkere end bug og sider, var der tale om ungfugle.
Da vi ankom til den vestlige sø, stod der 12 – 15 Skestorke og rastede i det lave vand. Der kom imidlertid hele tiden flere til, så der vel var 60 – 70 stykker, da vi gik derfra. De flotte fugle er altid imponerende at se, så de blev nydt.
Herefter gik turen til Kongeåslusen, hvor planen var, at vi skulle se fuglene bevæge sig rundt med det stigende vand, efterhånden som vaderne oversvømmedes. Desværre kom vi for sent til det. Vandet stod højt ved ankomsten, måske presset ind af vestenvinden, så det blev en tam oplevelse sammenlignet Sneum.
To Havørne rastede dog på forlandet. Den ene en udpræget ungfugl, mens den anden var ved at anlægge de voksnes hvide hale. En enkelt af deltagerne nåede også at se en Stenpikker.
I baglandet rastede en meget stor flok Stær (adskillige tusind) og flere hundrede Vibe. På et tidspunkt lettede de og flyttede sig nogle hundrede meter. De fyldte godt i luften.
Mens vi var her, sivede deltagerne lidt efter lidt. De sidste tog hjem ved solnedgang.
Tekst: Søren Peder Nielsen
Fotos: Åge Gejl Hansen og Per Fabricius
