Rosenvold og Kongens Kær
En trækdag ved Rosenvold på nordsiden af Vejle fjord, kan være
meget givtig med pænt træk af småfugle og rovfugle og over
fjorden mulighed for kjover, alkefugle mm.
For at nå det tidlige træk af småfugle kører vi fra mødestedet ved
Dagligbrugsen i Starup allerede kl. 06.00
Alt efter vejret skulle der gerne op af formiddagen komme gang i de
større vingefang, Glenter, Havørn og måske Hvepsevåge mm.
Efter Rosenvold tager vi forbi Kongens kær vest for Vejle, der altid
er et godt sted for fugleobs.
Der er ikke fastsat en sluttid på turen. Hvis det bliver en af de
gode trækdage, bliver vi noget længere tid på Rosenvold. Så tag en
god madpakke og en stor kande kaffe med.
TILMELDING
senest 12. september til Åge Gejl Hansen, aagegejl@gmail.com, tlf. 5054 5619
TURLEDER Åge Gejl Hansen, 5054 5619 (aagegejl@gmail.com)
KONTAKT Åge Gejl Hansen, 5054 5619 (aagegejl@gmail.com)
MØDESTED
P-pladsen ved daglig brugsen Starup-Tofterup, Gl. Grindstedvej 1, 7200 Grindsted
GPS 55.6529, 8.81648
SE STORT KORT
Allerede kl. 06.00 mødtes de 7 morgenfriske deltagere ved brugsen i Starup/Tofterup til DOF Sydvestjyllands trækfugletur.
Vi var fremme ved obs. posten, Rosenvold på nordsiden af Vejle fjord kl. 07.30.
Der var allerede 14 andre fuglekikkere på pladsen da vi ankom. De kunne fortælle, at det var en rolig morgen, det mest spændene havde været et par Dværgmåger.
Det skulle vise sig, at det fortsatte med at være småt med trækkende fugle. Udover lidt overtrækkende småfugle, havde vi næsten kun Hættemåger, mange trækkende Skarver og et par meget aktive Tårnfalke at fornøje os med.
Indimellem kom vi dog op på dupperne, når der blev meldt Mosehornugle, som ingen af vores hold dog nåede at se, eller Alm.Kjove, Hvepsevåge og Lærkefalk, som vist alle fik at se.
Vi nød det flotte efterårsvejr og de fugle, der dog var, til kl. 11.30, hvor vi begav os til næste område i programmet – Kongens kær ved Vejle.
Fuglelisten fra Rosenvold:
Skarv, Pibeand, Spidsand, Ederfugl, Hvepsevåge, Spurvehøg, Musvåge, Tårnfalk, Lærkefalk, Alm. Kjove, Dværgmåge, Splitterne, Ringdue, Stor Flagspætte, Landsvale, Bysvale, Engpiber, Gul vipstjert, Hvid vipstjert, Solsort, Blåmejse, Krage, Skovspurv, Bogfinke, Grønirisk og Rørspurv.
Kl. 12.00 ankom vi til fugletårnet i den sydøstlige ende af Kongens kær. Der var mange fugle på vandet i den ende af kæret.
Der var 1 Sølvhejre, 2 Fiskehejre, 77 Knopsvane, 30 Grågås, 110 Pibeand, 5 Knarand, 10 Krikand, 80 Gråand, 7 Troldand, 20 Blishøne.
Afslutningsvis kørte vi lidt længere østpå i ådalen til en rasteplads ved Vejle Sportsfiskerforenings klubhus. Vi gik en pæn tur på stien langs åen hen til et par mindre søer, en flot tur landskabsmæssigt, men ret fugletomt.
Tilbage ved bilerne tog vi en velfortjent kop kaffe, der var et bord/bænkesæt, vi kunne sidde ved. Lige inden vi kørte trak et par Ravne forbi og sagde tak for i dag.
Alt i alt en dejlig tur, i fint vejr og godt selskab.
/Åge Gejl Hansen