Fugleture og aktiviteter med DOF BirdLife
Oplev Danmarks rige fugleliv på guidede fugleture, foredrag og naturaktiviteter arrangeret af DOF BirdLife. Uanset om du er ny i fuglekiggeri eller erfaren ornitolog, finder du spændende oplevelser i hele landet – fra kyst og skov til bynære naturområder.
Deltag på årets mange fugleture, lær mere om arterne, og bliv en del af fællesskabet blandt natur- og fugleelskere. Her kan du møde DOF’s lokale guider, få inspiration til nye steder og nyde naturen i godt selskab.
Refshaleøen
DOF København, Københavns Kommune
SøNDAG 26. MAJ 2024
KL. 10:00 - 12:30
Fugletur/Begyndertur
Vi går en tur rundt på Refshaleøen og ser på de fugle der er i det område, der en gang var lukket land. På turen kommer vi også ned langs havnen, med den flotte udsigt ind over byens tårne.
Her i slutningen af maj måned er fuglesangen på sit højeste, så vi stopper flere steder for at lære, nyde og lytte til fuglenes sang.
Vi ser efter Digesvale, Tårnfalk, Tornsanger, Engpiber, Løvsanger, Mursejler, Munk, Jernspurv og måske Nattergal og områdets specialitet Husrødstjert.
Som et ekstra krydderi er der på Refshaleøen en meget stor bestand af ynglende Gråspurve, ellers ikke en fugl vi ser på de fleste guidede fugleture, og slet ikke i det antal som her (så når de flyvende fugle skal artsbestemmes skal man nu pludselig have Gråspurven med i betragtning) Sjov øvelse.
TURLEDER Troels M. Krogh , ()
KONTAKT Troels M. Krogh , mobil 3020 9
MØDESTED Ved busstoppestedet: Refshalevej. (Endestation for bus 2A)
GPS 55.6899, 12.612
SE STORT KORT