Rovfugle - kursus. Alt optaget!

DOF København, DOF København, Københavns Kommune
FREDAG 17. SEPTEMBER 2021
 KL. 19:00
 Fugletur/Kursus

Alt optaget på Rovfuglekurset! Vi modtager desværre ikke flere tilmeldinger!

Vi har engageret Klaus Malling Olsen til en række fuglekurser igen i 2021.
Klaus’ kurser får altid storartet omtale fra deltagerne. Klaus er internationalt anerkendt feltornitolog og fuglebogsforfatter, og en af Danmarks førende undervisere, som har undervist i kunsten at bestemme fugle siden midt i 1970’erne. Hans undervisning foregår på en afslappet måde, hvor detaljer krydres med helhedsindtryk, ofte i en humoristisk og utraditionel servering.
Vi tilbyder fire kurser med Klaus, hver især bestående af en teoretisk gennemgang fredag aften i Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, København, og en efterfølgende felttur om lørdagen. Målet for lørdagens felttur afhænger af vejret og af de seneste rapporteringer, og oplyses om fredagen. Der arrangeres så vidt muligt samkørsel. Udgifter til lørdagens tur afholdes af deltagerne selv.
Mange synes at rovfugle er den prægtigste udfordring, og i Østdanmark er vi privilegeret med et stort efterårstræk.
Fredag aften gennemgår vi de hyppigste årstidsaktuelle arter som Mus- og Fjeldvåge, ung Hvepsevåge, kærhøgene, ørne og falke.
Lørdag skal vi i felten i privatbiler, og hvis vejret er til træk besøger vi Nordeuropas bedste rovfuglelokalitet, Falsterbo i Skåne, hvor rovfugle i hobetal passerer under de fineste betingelser. Alternativt bliver vi på Sjælland, men vælger et sted baseret på vejrudsigter og aktuelle observationer – vi skal nok få en fin dag med rovfuglene.

TILMELDING 

Alt optaget - vi modtager desværre ikke flere tilmeldinger!

Prisen er 500 kroner pr. kursus, og tilmelding foregår ved at indbetale beløbet på lokalafdelingens konto i Merkur Andelskasse, reg.nr. 8401, konto 1045360. Angiv dit navn, din e-mail, ønsket kursus og kursusdato ved tilmelding. Vi kontakter dig hvis der ikke er plads.



PRIS 500 kr.

TURLEDER Klaus Malling Olsen, ()

KONTAKT Tue Brix, 40256585 (mail@tuebrix.dk)

MØDESTED 

Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, København V