Ringmærkningstur med Ørneklubben

Ørneklubben, Varde Kommune
LøRDAG 5. DECEMBER 2020
 KL. 10:00 - 12:00
 Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Ringmærkningstur til Blåvand Fuglestation 5/12 kl. 10.00 - skal I med?

Selvom det er vinter, og efterårstrækket er ovre, er der masser af liv derude. Således kan ringmærkerne forvente at få fint besøg af de smukke gæster nordfra, som er hernede for at finde mad. Det er eksempelvis gråsisken, vindrossel og kvækerfinke. Vi går også en fugletur på Hukket lige ved siden af fuglestationen, og her kan vi være heldige at opleve flere tusind sortænder og måger, flere hundrede sandløbere og hvad der ellers lægger vejen forbi denne dag.

Vi mødes her kl. 10: https://goo.gl/maps/N6vryDLtTWVsjwfn9

Alt afhængig af deltagerantal deler vi os op, så nogle starter med at gå på fugletur, mens andre går på ringmærkningsrunde med de unge birdere, Emma og Joshua, der bor og arbejder på fuglestationen. Forhåbentlig går der nogle fede fugle i nettene, så vi kan opleve dem helt tæt på og her se dem få ring om benet mm.

Alt efter hvor mange fugle, der går i nettene og altså, hvor travlt ringmærkerne har, tilpasser vi besøget her.

Da ringmærkning er vejrafhængigt, kan vi se os nødsaget til at aflyse turen. Deltagere får besked senest aftenen inden turen.

Turen er gratis, men for at deltage skal barnet/ børnene være medlem af Ørneklubben (det er gratis og sker på ørneklubben.dk).

Tilmelding sker ved at skrive en mail til mads.oddershede(a)dof.dk med navnet på Ørneklubmedlemmet samt, hvor mange andre I deltager. I er først sikret plads, når I får en bekræftelse pr. mail.

Vi medbringer børnekikkerter, hvis I ikke selv har. Resten står I selv for.

mvh

Ørneklubben

KONTAKT Mads Oddershede, 33283807 (Vesterbrogade 140)

MØDESTED 

Vi mødes på p-pladsen foran Blåvand Fuglestation.