Fugletur med DOF BirdLife

Fugleture og aktiviteter med DOF BirdLife

Oplev Danmarks rige fugleliv på guidede fugleture, foredrag og naturaktiviteter arrangeret af DOF BirdLife. Uanset om du er ny i fuglekiggeri eller erfaren ornitolog, finder du spændende oplevelser i hele landet – fra kyst og skov til bynære naturområder.

Deltag på årets mange fugleture, lær mere om arterne, og bliv en del af fællesskabet blandt natur- og fugleelskere. Her kan du møde DOF’s lokale guider, få inspiration til nye steder og nyde naturen i godt selskab.



Ørnesafari i Lille Vildmose med Ørneklubben uge 7

DOFs Ørneklub, Aalborg Kommune
FREDAG 18. FEBRUAR 2022
 KL. 10:00 - 12:30
 Fugletur/Reservattur/Begyndertur/Event/Børn og unge

DOF’s Ørneklub har nu fornøjelsen af at invitere medlemmer af Ørneklubben samt en ledsager på gratis ørnesafari i Lille Vildmose i Nordjylland, fredag den 18. februar kl. 10-12:30 - sådan cirka.

Turen starter og slutter ved Lille Vildmosescentret. Se hvordan I finder frem her: https://lillevildmose.dk/besoeg/find-vej.aspx

Vi begynder med en lille velkomst, hvorefter vi hopper op i bussen og kører ud i den spændende og vilde natur. Her kigger vi efter ørne og andre fede dyr. Undervejs gør vi stop og går ud, så husk at tage praktisk fodtøj på. Ørneklubben medbringer teleskop og lånekikkerter til børnene, men medbring gerne egen kikkert og evt. kamera, da vi ikke har nok til alle.

 

 

 

TILMELDING 

For at deltage skal man være mellem 6 og 12 år og medlem af Ørneklubben. Er jeres barn/barnebarn ikke det, kan det ske nemt på ørneklubben.dk. Der må maks deltage én voksen ledsager pr. barn.

Selve tilmeldingen foregår pr. mail til dof@dof.dk, hvor I bedes skrive ”Ørnetur i Lille Vildmose uge 7” i emnefeltet samt i selve mailen navnet på medlemmet af Ørneklubben og navnet på den/de voksne deltagere samt mail og tlf. nr. herpå. Der er begrænsning på antallet af deltagere, så I er først sikret en plads, når vi bekræfter jeres tilmelding pr. mail.



TURLEDER Mads K. Oddershde, 33283807 (mads.oddershede@dof.dk)

KONTAKT Mads Oddershede, 33283807 (mads.oddershede@dof.dk)

MØDESTED 

Turen starter og slutter ved Lille Vildmosescentret. Se hvordan I finder frem her: https://lillevildmose.dk/besoeg/find-vej.aspx