Falsterbo, Sverige

DOF Nordsjælland, Hillerød Kommune
LøRDAG 26. SEPTEMBER 2020
 KL. 08:00 - 15:00
 Fugletur/Begyndertur

Vi går fra P-pladsen først ud på Nabben, hvor det forhåbentlig er muligt at se vadefugle, ænder, gæs, svaner og mange trækkende småfugle, som vi kan se på fra morgenstunden.

Lidt op ad dagen vil vi gå tilbage til fyret, og afhængigt af vind og vejr, bliver vi ved fyret og ser på de udtrækkende rovfugle eller kører en tur til Jungen eller Knösen ved Skanör Kirke, hvor vi kan se på hhv. rovfugle, vadefugle, ænder og gæs.

Vi er nu lidt senere på året, så der vil ikke være så mange vadefugle, det er de sene, der er tilbage. Fiskeørnene og hvepsevågerne er stort set alle trukket. Til gengæld vil der forhåbentlig være fjeldvåger, musvåger og kærhøge samt masser af ænder og gæs.

Medbring: kikkert og teleskop, stol/siddeunderlag og forplejning til hele dagen! Vi kan på grund af COVID-19 ikke dele teleskoper, og man skal være opmærksom på, at det kan være svært at se en del af fuglene uden.

Påklædning efter vejret og gode vandrestøvler. Der kan være rigtig koldt på Nabben om morgenen!

OBS vi kommer sent, så det er muligvis ikke til at få plads på selve P-pladsen!

Men som noget nyt har Falsterbo Golfklub reserveret nogle pladser lige inden for deres område, hvor ornitologer gerne må parkere – er der også optaget der, må man parkere langs vejen og gå det sidste stykke.

TILMELDING 

Ingen – men turen aflyses ved regn/kraftig blæst!  Meddeles i overskriften senest d. 26. september kl. 06:00.



KONTAKT Luise Ekberg, 20 28 72 73 og Per Ekberg, 30 53 92 45

MØDESTED 

P-pladsen ved golfbanen for enden af Fyrvägen i Falsterbo



GPS 55.3843, 12.8221
SE STORT KORT