Inspirerende og lærerig aften med Klaus Malling Ol

DOF UNG, Københavns Kommune
TORSDAG 19. SEPTEMBER 2019
 KL. 18:00 - 21:00
 Kursus/Foredrag/møder/Event/Børn og unge

Vi er i DOF UNG helt oppe at køre over at kunne invitere dig under 27 år til et spændende foredrag med en af de førende feltornitologer i Danmark: Klaus Malling Olsen!

KMO har undervist i kunsten at bestemme fugle siden midt i 1970'erne, og er almindelig kendt som en førende feltbestemmelses-pædagog. KMO er forfatter til flere bøger og bearbejder af "Fugle i felten". Han er særdeles aktiv, og er at finde på de bedste rovfuglelokaliteter som Eilat, Batumi, Falsterbo og Nordsjælland i sæsonen, på Sydskandinaviens fornemste vadefuglesteder i sensommeren og i havne om vinteren på jagt efter måger.
KMO har lovet at skræddersy en virkelig fed aften til os unge, og han glæder sig til at møde unge fugleinteresserede - lige meget om du lige er startet eller har kigget på fugle i mange år! Det her er den perfekte start på efterårets træksæson, og en rigtig god optakt til efterårets DOF UNG lejr.

Kom til en lærerig aften i Fuglenes Hus på Vesterbrogade 140 i København og lær blandt andet om hvordan du læser vind og vejr, tips til de hyppigst forekommende fuglearter, selvfølgelig krydret med spændende sjældenheder.

Vi lover, at der er mulighed for at blive inspireret og få tændt felt-gnisten, hvis den skulle trænge til det. Vi sørger for lidt snacks i løbet af aftenen, hvis du kommer med godt humør og nysgerrige spørgsmål.

Vi starter kl. 18 og forventer at slutte cirka kl. 21. Vi glæder os til at se dig!!

TILMELDING 

Det er gratis at deltage som medlem af DOF UNG, og du tilmelder dig ved at sende en mail til dofung@dof.dk eller en besked her på Facebook. Vi har et begrænset antal pladser, og de fyldes op efter først til mølle. Spørgsmål om arrangementet kan stilles via facebook eller ovenstående mail. 



KONTAKT Heidi Vibe, 61789979

MØDESTED 

Fuglenes Hus på Vesterbrogade 140 i København V