Oplev Danmarks rige fugleliv på guidede fugleture, foredrag og naturaktiviteter arrangeret af DOF BirdLife. Uanset om du er ny i fuglekiggeri eller erfaren ornitolog, finder du spændende oplevelser i hele landet – fra kyst og skov til bynære naturområder.
Deltag på årets mange fugleture, lær mere om arterne, og bliv en del af fællesskabet blandt natur- og fugleelskere. Her kan du møde DOF’s lokale guider, få inspiration til nye steder og nyde naturen i godt selskab.
Ørnens dag ved Ballum Sluse søndag den 25. februar
DOF Sønderjylland, DOF-Sønderjylland og Natur og Ungdom - Vadehavet, Tønder Kommune
SøNDAG 25. FEBRUAR 2018
KL. 10:00 - 14:00
Fugletur/Offentlig tur/Event/Børn og unge
Igen i år er der Ørnens Dag ved Ballum Sluse. Ørnens dag er et landsdækkende arrangement, som bliver afholdt af Dansk Ornitologisk Forening flere steder rundt omkring i landet. Ved Ballum Sluse bliver dagen arrangeret i samarbejde mellem DOF-Sønderjylland og Natur og Ungdom - Vadehavet.
Vi håber selvfølgelig på at se havørnene ude på Ballum Forland, hvor der normalt raster mange ænder og gæs, som er en stor del af havørnens foretrukne føde her om vinteren.
Ørnens Dag er et offentligt arrangementet, så alle kan møde op til nogle gode timer ved Ballum Sluse for enden af Ballum Slusevej.
Vi står der fra kl. 10:00 til 14:00 med teleskoper, opsat i forskellige højder, så alle - både børn og voksne - kan komme til at se fuglene "tæt på".
Der vil være mulighed for at få noget varmt at drikke, ligesom der også vil være noget ekstra for børn og unge.