Fuglebeskyttelsesområde trues af jordopfyldning
torsdag 17. april 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Pumpedigelaget på Vestamager vil deponere 700.000 kubikmeter jord i et fredet fuglebeskyttelsesområde. I strid med Natura 2000-direktivet siger Dansk Ornitologisk Forening
Knud N. Flensted, biolog
Repræsentanter fra Miljøministeriet og det halvoffentlige pumpedigelag på Vestamager lægger i dag ekstra pres på Kystdirektoratet for at få lov til at deponere 700.000 kubikmeter jord i EU-fuglebeskyttelsesområdet på Vestamager under påskud af, at det det drejer sig om behov for kystsikring. DOF’s aktindsigt i ansøgerens computersimuleringer tyder på helt andre motiver, nemlig at det drejer sig om at komme af med store mængder overskudsjord på den billigste måde.
Deponering af de enorme mængder overskudsjord i det fredede EU-fuglebeskyttelsesområde vil ødelægge vigtige fugle- og naturarealer på Vestamager, mener Dansk Ornitologisk Forening. Foreningen undrer sig over, at Miljøministeriet som største jordejer i området, tilsyneladende støtter de betydelige ødelæggelser, som projektet vil medføre. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien har miljømyndighederne støttet deponering af så store jordmængder i et fredet område. Det er dog højst tvivlsomt om Kystdirektoratet og Fredningsnævnet for København vil give dispensation, for DOF agter at følge sagen helt til dørs og om nødvendigt klage til Naturklagenævnet og andre instanser.
På et møde i dag, torsdag den 17. april, i Lemvig vil en delegation fra pumpedigelaget på Vestamager lægge yderligere pres på Kystdirektoratet for at få lov til at deponere 700.000 kubikmeter jord langs kystdiget mellem Vestamager og Køge Bugt. Miljøministeriet er repræsenteret i bestyrelsen ved skovrider Klaus Waage-Sørensen, der tidligere har anbefalet projektet, men det har ikke kunnet bekræftes entydigt om Miljøministeriet som sådan kan anbefale projektet.
Pumpedigelaget hævder, at jorddeponeringen er nødvendig for at sikre arealerne på Amager imod oversvømmelser i fremtiden, men computersimuleringer som DOF har fået aktindsigt i, viser, at det først og fremmest er de lavtliggende boligområder øst for det inddæmmede areal, som vil blive oversvømmet ved en eventuel stormflod (se link). I tilfælde af en meget voldsom stormflod vil forløbet ifølge computersimuleringerne være følgende: Først når boligområderne øst for det inddæmmede areal på Vestamager er oversvømmet vil vandet trænge ind over Vestamager østfra, og kystdiget ud mod Kalvebodløbet vil blive overskyllet, som et af de sidste.
DOF påpeger over for myndighederne, at deponeringen af 700.000 kubikmeter jord vil ødelægge vigtige strandengs- og sumpområder bagved kystdiget. Områder der er yngle- og rasteplads for bl.a. Rørdrum, Rørhøg, Sølvhejre, Engryle og en lang række andre sårbare fuglearter. Foreningen udtaler sig derfor kraftigt imod jorddeponeringen, som vil skade det fredede fuglebeskyttelsesområde, hvilket vil forringe oplevelsen af det åbne naturlandskab, der dagligt opleves og bruges af mange borgere på Amager.
Den omfattende digeudvidelse planlægges gennemført med overskudsjord fra Kalvebod Miljøcenter, der skal af med de store jordmængder for at skabe plads til deponering af forurenet jord fra hovedstadsområdet. Det er den billigste måde at bortskaffe overskudsjorden, da det fredede område er nærmeste nabo til det område, hvor man deponerer forurenet jord.
DOF er kraftigt imod, at Natura 2000-områder og andre bevaringsværdige naturområder bruges af offentlige myndigheder og virksomheder til jord- eller affaldsdeponering.
En forhøjelse af kystdiget vil utvivlsomt reducere saltpåvirkningen af strandengene på Vestamager, hvilket er uønsket, og det vil stride imod bevarelsen og forbedringen af naturforholdene i fugle- og habitatbeskyttelsesområdet på Vestamager. Desuden vil den planlagte tildækning af Digevej på indersiden af diget i reservatet true et af de vigtigste fødesøgningshabitater for bestanden af Grønbroget Tudse, der er på Habitatdirektivets bilag IV og ikke må fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Alene af den grund anser DOF projektet for at stride imod Natura 2000-direktiverne.
Yderligere oplysninger:
Biolog Knud N. Flensted, mobil 2124 2275
Deponering af de enorme mængder overskudsjord i det fredede EU-fuglebeskyttelsesområde vil ødelægge vigtige fugle- og naturarealer på Vestamager, mener Dansk Ornitologisk Forening. Foreningen undrer sig over, at Miljøministeriet som største jordejer i området, tilsyneladende støtter de betydelige ødelæggelser, som projektet vil medføre. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien har miljømyndighederne støttet deponering af så store jordmængder i et fredet område. Det er dog højst tvivlsomt om Kystdirektoratet og Fredningsnævnet for København vil give dispensation, for DOF agter at følge sagen helt til dørs og om nødvendigt klage til Naturklagenævnet og andre instanser.
På et møde i dag, torsdag den 17. april, i Lemvig vil en delegation fra pumpedigelaget på Vestamager lægge yderligere pres på Kystdirektoratet for at få lov til at deponere 700.000 kubikmeter jord langs kystdiget mellem Vestamager og Køge Bugt. Miljøministeriet er repræsenteret i bestyrelsen ved skovrider Klaus Waage-Sørensen, der tidligere har anbefalet projektet, men det har ikke kunnet bekræftes entydigt om Miljøministeriet som sådan kan anbefale projektet.
Pumpedigelaget hævder, at jorddeponeringen er nødvendig for at sikre arealerne på Amager imod oversvømmelser i fremtiden, men computersimuleringer som DOF har fået aktindsigt i, viser, at det først og fremmest er de lavtliggende boligområder øst for det inddæmmede areal, som vil blive oversvømmet ved en eventuel stormflod (se link). I tilfælde af en meget voldsom stormflod vil forløbet ifølge computersimuleringerne være følgende: Først når boligområderne øst for det inddæmmede areal på Vestamager er oversvømmet vil vandet trænge ind over Vestamager østfra, og kystdiget ud mod Kalvebodløbet vil blive overskyllet, som et af de sidste.
DOF påpeger over for myndighederne, at deponeringen af 700.000 kubikmeter jord vil ødelægge vigtige strandengs- og sumpområder bagved kystdiget. Områder der er yngle- og rasteplads for bl.a. Rørdrum, Rørhøg, Sølvhejre, Engryle og en lang række andre sårbare fuglearter. Foreningen udtaler sig derfor kraftigt imod jorddeponeringen, som vil skade det fredede fuglebeskyttelsesområde, hvilket vil forringe oplevelsen af det åbne naturlandskab, der dagligt opleves og bruges af mange borgere på Amager.
Den omfattende digeudvidelse planlægges gennemført med overskudsjord fra Kalvebod Miljøcenter, der skal af med de store jordmængder for at skabe plads til deponering af forurenet jord fra hovedstadsområdet. Det er den billigste måde at bortskaffe overskudsjorden, da det fredede område er nærmeste nabo til det område, hvor man deponerer forurenet jord.
DOF er kraftigt imod, at Natura 2000-områder og andre bevaringsværdige naturområder bruges af offentlige myndigheder og virksomheder til jord- eller affaldsdeponering.
En forhøjelse af kystdiget vil utvivlsomt reducere saltpåvirkningen af strandengene på Vestamager, hvilket er uønsket, og det vil stride imod bevarelsen og forbedringen af naturforholdene i fugle- og habitatbeskyttelsesområdet på Vestamager. Desuden vil den planlagte tildækning af Digevej på indersiden af diget i reservatet true et af de vigtigste fødesøgningshabitater for bestanden af Grønbroget Tudse, der er på Habitatdirektivets bilag IV og ikke må fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Alene af den grund anser DOF projektet for at stride imod Natura 2000-direktiverne.
Yderligere oplysninger:
Biolog Knud N. Flensted, mobil 2124 2275
