Ederfugle på træk forbi Gedser. Foto: Ole Friis Larsen.

Mange ederfugle fra ynglebestande omkring Østersøen har holdt vinter i Danmark, hvor de i Bælthavet har dykket efter muslinger, snegle og krebsdyr. Nu har flokkene efter en vinter i de lavvandede danske kystområder sat kursen mod øst for at nå deres ynglepladser omkring Østersøen, hvor isen er ved at være væk.

Med andre ord er det højsæson for at opleve et ofte imponerende træk af ederfugle tæt på kysten. Gedser Odde er en af de lokaliteter, hvor man bedst kan opleve de rejsende dykænder.

Rejseaktiviteten topper i april

- Det daglige træk af ederfugle begynder kort efter solopgang. Midt i marts er det i fuld gang, og det topper i begyndelsen af april for at stilne af et stykke ind i april, siger Ole Friis Larsen, der er observatør på Gedser Fuglestation, som bliver drevet af DOF BirdLife.

Han er i felten de fleste dage blandt andet for at tælle de forbi-trækkende ederfugle.

- Vinde fra syd og øst sender ofte flokkene tæt på kysten. Og det sker, at ederfugle skyder genvej og trækker ind over land, måske lavt over havnen. Det er spektakulært at se flokkene, når hannerne i deres pragtdragter haster forbi. Mildt og let skyet vejr er godt trækvejr for ederfugle. Der behøver ikke være solskin og klart vejr. Vind fra vest, der giver ederfuglene medvind på trækket mod øst, kan give gode dage. Når trækket er på sit højeste, kan der flyve 5.000-6.000 ederfugle forbi Gedser i løbet af en time, siger Ole Friis Larsen.

Tællinger giver viden om bestande

Gedser Fuglestation laver standardiserede tællinger af trækket forbi Gedser Odde i fem timer hver dag fra en halv time før solopgang. I 2024 talte observatørerne 119.000 ederfugle på forårstræk mod øst. I 2025 lød tallet på 88.000 trækkende ederfugle.

- Det er først de senere år, at vi på Gedser Fuglestation er begyndt at følge forårstrækket af ederfugle med standardiserede tællinger. Tællingerne er med til at lære en ny generation af observatører vigtigheden af at foretage standardiserede optællinger, der kan give et fingerpeg om fuglebestandenes status, siger Ole Friis Larsen.

Nedtur for vores største dykand

De senere årtier har ederfuglen været i markant tilbagegang ikke kun omkring Østersøen, også den danske ynglebestand er blevet mindre.

Fra 1990 og 20 år frem var den danske bestand af ynglende ederfugle stabil på et niveau omkring 25.000 ynglepar. Men så begyndte det at gå tilbage.

Ved en landsdækkende optælling, der i 2020 blev foretaget på 226 lokaliteter landet over, lød antallet af ynglende ederfugle på højst 17.500 ynglepar, Med andre ord er cirka hvert tredje ynglepar forsvundet.

Ringere udbud af hovedføden muslinger, udbrud af fuglekolera og øget forstyrrelse på ynglepladserne og prædation fra havørne menes at være baggrunden for nedgangen i den danske ynglebestand, der følger mønsteret blandt artsfællerne i Østersøen, hvor der har været en tilbagegang i bestanden på 35 procent siden 1990’erne. Særligt Finland har oplevet en markant nedgang i antallet af ynglende ederfugle.

Trusler fra havørne og rovdyr

En stor dødelighed blandt voksne hunner har spillet en afgørende rolle for nedgangen. Fra de finske ynglepladser i skærgården er det påvist, at havørnens prædation på rugende hunner har haft en væsentlig negativ indvirkning på bestanden. Også mårhund og mink har resulteret i, at færre æg når at klække. Flere steder i Østersøområdet skønnes rovdyr og navnlig havørnens store fremgang at udgøre en væsentlig trussel for dykænderne i yngletiden.

På globalt plan er ederfuglen kategoriseret som Nær Truet og i EU er den rødlistet som Sårbar.

Yderligere oplysninger:

Ole Friis Larsen, observatør Gedser Fuglestation
Tlf. 40 91 80 71